Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/04-15   -   Pressemeddelelse

Brosbøl vil beskytte danskerne mod allergi

Ny rapport viser, at danskerne bliver udsat for det allergifremkaldende konserveringsmiddel MI fra alt fra ansigtscreme til hobbylim. Miljøminister Kirsten Brosbøl vil have begrænset det skadelige stof.

Antallet af danskere, der oplever allergi fra konserveringsmidlet methylisothiazolinone (MI) er stærkt stigende. En ny undersøgelse foretaget af Miljøstyrelsen giver for første gang et samlet billede af, hvilke produkter, der udsætter danskerne for det allergifremkaldende stof. Den viser, at MI findes i alt fra kosmetik, hobbyprodukter lim, lak, maling og rengøringsmidler.

-Forbrugerne skal ikke udsættes for stoffer, som vi ved er stærkt allergifremkaldende. Slet ikke i produkter, som vi smører direkte på huden. Jeg vil have et forbud mod at putte MI i kosmetik i hele EU. Det har Danmark presset på for længe, og det ser ud til, at det snart lykkes at forbyde MI i cremer og lignende produkter, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.

Samtidig presser ministeren på for, at der kommer krav om, at andre produkter bliver faremærkede, når de indeholder MI, og hun vil via EU have minimeret det tilladte indhold af MI i maling, lim og rengøringsmidler.

MI kan give kløe og udslæt
Ud over bedre regler vil miljøministeren have producenterne til at droppe det allergifremkaldende stof eller mærke deres produkter tydeligt. Malerbranchen har allerede tilkendegivet, at de nu på frivillig basis vil mærke deres produkter, så det fremgår af varedeklarationen, at produktet indeholder MI.

- Der har været eksempler på folk, der har fået udslæt og blærer i ansigtet eller på arme og hænder, alene fordi de har malet en væg eller gjort rent. Allergi er en alvorlig sag, og malerbøtter eller rengøringsmidler skal ikke gemme på stærkt allergifremkaldende stoffer. Jeg vil have en skrappere faremærkning for eksempel maling og rengøringsmidler, så forbrugerne kan se, at der er MI i, siger Kirsten Brosbøl.

MI beskytter produkterne mod bakterier, så de holder længere. Desværre giver stoffet også mange mennesker allergiske reaktioner som kløe og udslæt, som kan påvirke den allergiramtes livskvalitet og evnen til at passe et arbejde.

Gode råd om MI:

- Miljøstyrelsen anbefaler, at man som forbruger undgår MI i kosmetiske produkter. Det gør man ved at vælge Svanemærkede produkter eller ved at læse indholdsdeklarationen og undgå stoffet "Methylisothiazolinone".
- Spørg din forhandler efter MI-frie produkter.

- For maling er der en frivillig deklarationsordning på vej, så du kan undgå MI.
- På Miljøstyrelsens hjemmeside kan du finde gode råd om, hvordan du undgår at få allergi fra MI. For eksempel er det en god idé at bruge handsker, når du maler, og sørge for at lufte godt ud efter malerarbejde.

Pressekontakt

Lillan Clemmensen
  91 35 69 97

Firma

Miljøministeriet
Børsgade 4
1216 København K, Danmark

  25 61 71 70
  25 61 71 70

http://www.mim.dk

Modtag nyheder fra Miljøministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire