Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/02-11   -   Pressemeddelelse

Skift job ikke køn

Hvem siger, at en mand ikke kan være sosu-assistent eller passe børn i en børnehave? Faktum er, at der er meget få mænd, der vælger de såkaldte omsorgsfag. I dag lancerer ligestillingsministeren en ny kampagne "Skift job - ikke køn". Kampagnesitet giver gode råd og erfaringer med at rekruttere mænd til pleje- og omsorgsfag.

I dag går et nyt kampagnesite i luften med gode råd til at rekruttere mænd til fag, hvor kvinder traditionelt set dominerer. For mænd kan sagtens være sosu-assistenter, arbejde med pasning af børn eller pleje af ældre. Det viser erfaringer fra både Norge, Sverige, Finland, Island og Danmark, som formidles på den nye hjemmeside. Og der er brug for at få de gode eksempler frem i lyset for de nordiske landes arbejdsmarkeder er meget kønsopdelte.

"Vi skal blive bedre til at bruge både mænds og kvinders ressourcer bedst muligt. Seks ud af ti danskere arbejder i dag i næsten rene "kvinde"- eller "mandejob". Det gør os ufleksible og sårbare - ikke mindst i krisetider. Fastlåste forestillinger om, hvad der er rigtige "mandejob" og "kvindejob" må ikke stå i vejen for, at den enkelte kan bringe sine evner i spil og forfølge sine drømme. Og så mener jeg, at mangfoldighed i alt fra virksomheders ledelse til personalegruppen i et plejehjem er en styrke",siger ligestillingsminister Lykke Friis.

For at vise, at det faktisk kan være en stor succes for den enkelte at kaste sig ud i et utraditionelt jobvalg, præsenterer hjemmesiden også nogle af de mænd, som har skiftet over til et nyt fag. Og så giver den desuden en række gode råd til, hvordan man som henholdsvis sagsbehandler, arbejdsplads, uddannelsessted, projektleder eller embedsmand kan arbejde med at rekruttere flere mænd til traditionelle kvindefag.

Mænd er krisens tabere
I de seneste to år har der i Danmark været flere ledige mænd end kvinder. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der i december 2010 var cirka 92.000 ledige mænd mod kun cirka 70.000 kvinder. Det skal ses i lyset af, at de tilsvarende tal for december 2007 var cirka 35.000 mænd og mere end 45.000 kvinder.

"Mændene har for alvor været den økonomiske krises tabere. De aktuelle ledighedstal viser en tendens og risikogruppe, vi bør være meget opmærksomme på. Hvis vi ikke skal tabe en stigende gruppe af mænd, tror jeg, det er vigtigt at tænke i alternative muligheder end de traditionelle mandefag, som i fremtiden kommer til at fylde mindre og mindre på det danske arbejdsmarked", siger ligestillingsminister Lykke Friis.

Fra tømrer til sosu-assistent
Henning Jensen fra Nykøbing Sjælland er en af de mænd, som har taget et spring. Fra at have været tømrer i mere end seks år, arbejder Henning nu med pleje- og omsorg. Han er tilkaldevikar på et bo- og servicetilbud for fysisk og psykisk handicappede og går snart i gang med at uddanne sig til sosu-assistent.
Med kone og to børn ser han frem til at få mere stabilitet i sit arbejdsliv i forhold til den usikkerhed, han har oplevet i byggebranchen.

"Jeg har brug for noget mere fast. Og så ser jeg det faktisk på mange måder som en fordel at være mand i et pleje- og omsorgsfag. En dag var der en beboer, som var faldet. Jeg kunne lynhurtigt og så let som ingenting løfte hende op igen. Det kunne min kvindelige kollega ikke lige have ordnet uden hjælp. Og så kan jeg simpelthen godt lide at gøre en forskel for mennesker", siger Henning Jensen.

Se kampagnesitet på www.skiftjob.dk

Kontakt for yderligere information:
Pressesekretær Jesper Zølck Felbo, tlf: 50874881
Fuldmægtig Maruska la Cour Mosegaard, tlf: 2268 8577

Relevant information

http://www.lige.dk


Pressekontakt


Firma

Minister for ligestilling
Stormgade 2-6
1470 København K, Danmark

  22 68 85 69

http://www.lige.dk

Modtag nyheder fra Minister for ligestilling på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater