Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/12-11   -   Pressemeddelelse

Støtte til beboerdemokrati og energirenovering i de almene boliger

Hvordan får man unge til at deltage i beboerdemokratiet i de almene boliger? Det spørgsmål skal et nyt projekt, som gennemføres af Boligkontoret Danmark, nu give mulige svar på. Forsøgsprojektet er et af fire, som skal være med til at forbedre og udvikle den almene boligsektor. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter støtter projekterne med ca. 3,5 mio. kr.

Beboerdemokratiet trives i mange almene boligområder. Der er imidlertid flere steder en tendens til, at det kan være svært at engagere de unge beboere og få dem til at tage aktiv del i boligforeningernes arbejde.

Et nyt projekt, som støttes af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, skal bl.a. afdække, hvorfor beboere mellem 18 og 34 år i mindre grad end ældre beboere engagerer sig i beboerdemokratiet, og finde nye metoder til at øge de unges engagement. Det er dermed forventningen, at projektet kan bidrage til at sikre et generationsskifte i beboerdemokratiet.

"Beboerdemokratiet er rygraden i de almene boliger, og det skal det blive ved med at være. Men vi skal også turde se på, hvordan vi kan udvikle det, så det forbliver en stærk og levende arena for beboernes indflydelse på deres daglige liv i deres boligområde. Derfor er det vigtigt, at vi får engageret de unge", siger boligminister Carsten Hansen.

Energiprojekter har også fået støtte
To af projekterne, der har fået støtte fra forsøgs- og udviklingsmidlerne, sigter mod at minimere energiforbruget i de almene boliger. Det skal bl.a. ske ved at bruge alternative materialer, der kan gøre det billigere at bygge energi- og miljørigtigt.

"Energirenoveringer i de almene boliger, hvor der bor cirka 1 mio. danskere, kan i høj grad bidrage til de nødvendige energibesparelser, som regeringen ønsker. Derfor er det vigtigt, at vi støtter projekter, der afsøger nye muligheder for at forny boligerne. Og nogle af resultaterne kan formentlig overføres til resten af boligmarkedet - ikke mindst når det gælder energiforbedringer", siger Carsten Hansen.

Yderligere oplysninger kan fås hos kommunikationschef Thomas Bille Winkel, tlf. 4171 7711, specialkonsulent Hans Erik Svarre, tlf. 4171 7786 eller hos fuldmægtig Nanna Nygaard Andersen, tlf. 4171 7788.

Relevant information

http://www.mbbl.dk/


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  41 71 77 11

http://www.mbbl.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater