Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/09-13   -   Pressemeddelelse

Områdefornyelse binder byen sammen

I dag stiller minister for by, boliger og landdistrikter, Carsten Hansen, og teknik- og miljøborgmester i København, Ayfer Baykal, skarpt på udfordringerne i fremtidens byer med en konference, hvor områdefornyelsen er til debat.

I 15 år har borgere, foreninger, kommuner og virksomheder i fællesskab sikret den gode udvikling i Danmarks byer med områdefornyelsen som værktøj. Men der findes stadig byer og kvarterer med særlige udfordringer, der kræver mere end fysiske indsatser, og her er områdefornyelsen det stærkeste værktøj.

Byområder med utidssvarende boliger og nye sociale og kulturelle skævheder som ensomhed, fraflytning, familier uden tilknytning til arbejdsmarkedet, utrygge byrum og bykvarterer med lave stemmeprocenter er nogle af de udfordringer, som bypolitikken står overfor.

"Områdefornyelsen skal matche fremtidens byer med fremtidens udfordringer. Derfor er jeg glad for, at vi sammen med Københavns Kommune kan sætte fokus på områdefornyelsen. Vi skal sikre fællesskabet i vores byer, derfor er det vigtigt, at vores byer hænger sammen. Byer med plads til alle og hvor fx de udsatte boligområder bliver en del af den øvrige by. Her er områdefornyelsen et vigtigt værktøj," siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.

Københavns Kommune har i år fået tilsagn om støtte til områdefornyelse på Indre Nørrebro. Her er det netop relevant for områdefornyelsen at koble områdets aktører og indsatser sammen for at sikre en positiv udvikling på Nørrebro, hvor fællesskabet lever og alle kan færdes trygt i byen

"København har sat en ambitiøs målsætning om at løfte vores udsatte byområder senest i 2025. Det kræver, at vi tænker langsigtet og helhedsorienteret. Kommunen skal investere massivt i at skabe bedre boliger, infrastruktur og mere velfungerende og trygge byrum. Samtidig skal vi tage hånd om sociale problemer og højne beskæftigelsen. Områdefornyelsen bygger på lokalt engagement. Det sikrer, at kommunen og de lokale aktører får en fælles forståelse af områdets udfordringer og trækker udviklingen i samme retning," siger teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal.

Konferencen byder, udover taler og kulturelle indspark, på workshops, hvor deltagerne går i dybden med forskellige vinkler på områdefornyelsen. En workshop sætter fx spørgsmålstegn ved, hvilken rolle fællesskabet skal spille i fremtidens by.

Relevant information

http://www.mbbl.dk/


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  41 71 77 11

http://www.mbbl.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater