Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/09-13   -   Pressemeddelelse

Brug regnvandet aktivt

Danmark får i fremtiden et varmere og vådere klima. Det giver nye udfordringer og muligheder for byudvikling, hvor vandet kan bidrage positivt til de fremtidige klima- og ressourceudfordringer.

Derfor udgiver Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter en ny publikation, "Regnvand i byen", som skal inspirere og videregive erfaringer med udvikling af byrum, hvor regnvandshåndtering er en del af løsningen.

Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen siger:
"Jeg håber, denne udgivelse kan bidrage til, at folk tænker regnvandet ind som en del af løsningen i stedet for et problem. Når udviklingen af byrum kobles sammen med klimatilpasning, opstår der en række interessante muligheder. Danmark er kendt for at gå nye veje, men vi kan også lære af vores naboer. Med "Regnvand i byerne" viser vi, hvordan man kan tage højde for ændrede klimaforhold og samtidig gøre vores by- og boligområder mere indbydende og mere bæredygtige."

"Regnvand i byen" viser ni gode lokale løsninger på afledning af regnvand, hvor ældre som nye projekter er udvalgt for at inspirere og videregive erfaringer. Projekterne kommer fra bl.a. Tyskland, Holland og Sverige. Også tre danske eksempler er repræsenteret, heriblandt Sellsmosen, i Taastrup by, som er en del af områdefornyelsen Kulturringen.

Udgivelsen henvender sig primært til kommuner, planlæggere, almene boligorganisationer og andre fagkredse, der kan finde inspiration til regnvandshåndtering i byrum. Private borgere og foreninger kan dog også hente inspiration til regnvandshåndtering.

Relevant information

http://www.mbbl.dk/


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  41 71 77 11

http://www.mbbl.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater