Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
04/11-13   -   Pressemeddelelse

Per Larsen til tryghedskonference i Odense

Formand for Børnerådet Per Larsen taler ved Tryghedskonference i Odense den 7. november.

Per Larsen har en lang karriere hos politiet, hvor han bl.a. har været chefpolitiinspektør i Københavns Politi fra 1993-2010 og er særlig rådgiver for kriminalitetsforebyggelse og bandekonflikt i Københavns Kommune.

Som formand for Børnerådet bruger Per Larsen blandt andet sin erfaring til at sætte fokus på fødekæden til banderne.

"Børn søger fællesskab og tryghed som alle andre, og vi skal sørge for, at de får det, før de begynder at løbe efter banderne. Vi skal tilbyde dem noget, der er langt bedre end et liv med vold og hærværk - og på den måde skaber vi også tryghed i de udsatte boligområder," siger Per Larsen forud for konferencen.

Det er ministerier for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen, der står bag konferencen, som bliver afholdt i Kulturhuset i Vollsmose.

"Det er klart, at der skal sættes hårdt ind mod den lille hårde kerne af uromagere. Derfor har jeg også netop fremsat en et lovforslag, der gør det lettere at få de allerværste ud af boligområderne. Men hvis vi skal sikre den grundlæggende tryghed, skal vi også satse på forebyggelse. De nyeste undersøgelser viser, at det ikke er hård kriminalitet, der gør folk mest utrygge. Det er lige så meget småbøller på knallert, og det kan vi gøre noget ved med den kriminalpræventive indsats", siger Carsten Hansen.

Konferencen sætter fokus på, hvordan man med konkrete redskaber kan forbedre trygheden i de udsatte boligområder. Der vil være oplæg fra ministeren, Odenses borgmester, Politiet og Center for Boligsocial Udvikling. Vi får gode eksempler fra det boligsociale arbejde og oplæg fra en ekspert i tryghedsskabende indretning.

Pressekontakt

Martin Hein
Kommunikationschef
  41 71 77 11

Firma

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  41 71 77 11

http://www.mbbl.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater