Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/11-13   -   Pressemeddelelse

Millioner til at gøre ældreboliger til ungdomsboliger

Med finansloven er der afsat 30 millioner, så tomme ældre- og familieboliger kan blive til attraktive ungdomsboliger.

Unge uddannelsessøgende kan se frem til flere gode og billige boliger i de store studiebyer. Med finansloven har regeringen sammen med Venstre og De Konservative afsat 30 millioner, så ældre- og familieboliger kan blive et godt hjem med en rimelig husleje for kommende studerende.

"Det her vil gøre en forskel for mange unge mennesker, der får et godt hjem i deres studietid. Kommunerne bygger i stor stil, men vi skal også udnytte den eksisterende boligmasse, så godt vi kan. Vi har en del ældreboliger, som der ikke er brug for, og så er det jo oplagt at få de unge ind," siger minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen.

I en række af de større kommuner er der vigende efterspørgsel efter ældreboliger og små, utidssvarende familieboliger samtidig med, at der er mangel på ungdomsboliger.

De 30 millioner skal bruges til at holde huslejen nede i de dyreste af de boliger, der bliver lavet om til studieboliger. Huslejen nedsættes med ca. 10.000 kr. årligt pr. bolig. Målet er at ommærke 300-400 boliger med nedsat husleje især i København og Aarhus.
Regeringen har allerede gjort det billigere for kommunerne at opføre nye boliger ved at nedsætte den såkaldte grundkapital fra 14 til 10 pct. Det har kommunerne reageret positivt på. Der er således givet tilsagn om støtte til cirka 1.300 nye studieboliger allerede i år, og i 2014 forventer kommunerne at give tilsagn til yderligere over 2.400 nye ungdomsboliger primært i de store studiebyer.

"Vi skal glæde os over, at så mange unge mennesker går i gang med studierne. Med finansloven fastholder vi regeringens fokus på at skaffe boliger til dem. Samtidig er vi med til at sikre en sund udviklingen i byerne med plads til alle. Det er både godt for de studerende og for sammenhængskraften i byerne," siger Carsten Hansen.

De første boliger vil blive ommærket til studiestart 2014.

Pressekontakt

Martin Hein
Kommunikationschef
  41 71 77 11

Firma

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  41 71 77 11

http://www.mbbl.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater