Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/01-14   -   Pressemeddelelse

Togplan godt nyt for landdistrikterne

Aftalen om en togfond er godt nyt for landdistrikterne og de mange pendlere på de lokale togstrækninger rundt om i landet. Udviklingen i jernbanenettet giver nemlig kortere rejsetider både lokalt og på de lange strækninger.

Mandag indgik regeringen sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti en aftale om en togfond, der skal sikre hurtige jernbaneforbindelser i hele landet. Dermed får rejsende på selv kortere strækninger væsentlige forbedringer i rejsetiden.

"Forbedringerne i rejsetiden kommer de mange pendlere til gavn, der nu får mere tid til familie, arbejde og fritidsinteresser, når de skal bruge kortere tid i toget," siger Carsten Hansen, minister for by, bolig og landdistrikter.

Aftalen om togfonden betyder, at der kan sættes gang i tekniske forbedringer af jernbanenettet over hele landet. Forbedringer betyder fx, at pendlere i Nordjylland mellem Frederikshavn og Aalborg sparer 16 minutter hver vej - hvilket på en uge betyder 2 timer og 40 minutter mindre tid i toget. Og ligeledes kommer fx sønderjyske pendlere til at tilbringe 28 minutter mindre i toget dagligt, når de rejser mellem Bramming og Tønder.

"Med aftalen om en togfond skaber vi et Danmark, der hænger endnu bedre sammen - både på de store afstande, men i høj grad også på de små strækninger, som betyder meget for sammenhængskraften i landdistrikterne. For lokale Kortere rejsetider gør det mere attraktivt at bosætte sig lige der, hvor man finder sig bedst hjemme - fx ude på landet med højt til himlen - og det er godt for landdistrikterne, der får lettere ved både at skabe bosætning og tiltrække pendlere fra andre steder," siger Carsten Hansen.

Togfonden

Aftalen om togfonden betyder, at det danske jernbanenet skal moderniseres for i alt 28,5 mia. kroner. Det betyder forbedringer af rejsetiderne i hele landet, og at den såkaldte timemodel indføres, så der bliver en times rejsetid mellem de store byer København, Odense, Aarhus, Aalborg og Esbjerg. Planen betyder også, at der kommer kortere rejsetider på de kortere strækninger mellem de mindre byer.


Pressekontakt

Martin Hein
Kommunikationschef
  41 71 77 11

Firma

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
Holmens Kanal 22
1060 København K, Danmark

  41 71 77 11

http://www.mbbl.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater