Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/11-13   -   Pressemeddelelse

Virksomheder forventer mere forskning, udvikling og innovation i 2013

Danske virksomheder forventer, at deres investeringer i forskning og udvikling i Danmark vil stige i 2013. Uddannelsesministeren glæder sig over, at erhvervslivet tænker langsigtet.

Danske virksomheder vurderer, at deres investeringer i forskning og udvikling er steget både i 2012 og 2013 og forventer i samme periode en stigning i deres procesinnovationer.

Det viser Uddannelsesministeriets årlige prognose Erhvervslivets investeringer i forskning, udvikling og innovation i Danmark 2013.

Virksomhedernes skøn betyder, at den negative tendens til faldende private investeringer i forskning og udvikling siden 2009 ser ud til at vende. Med prognosen anslår de danske virksomheder, at deres investeringer i forskning og udvikling i Danmark vil stige fra 35,1 milliard kroner i 2011 til mellem 38,7 og 40,3 milliarder kroner i 2013.

Uddannelsesminister Morten Østergaard er tilfreds med prognosen.

- Øgede private investeringer i forskning og udvikling er en af målsætningerne i regeringens innovationsstrategi. Vi har brug for, at erhvervslivet tænker langsigtet og tør investere i forskning og udvikling, som er det, Danmark skal leve af i fremtiden. Derfor er det tilfredsstillende at se, at der ifølge prognosen sker en positiv udvikling, siger Morten Østergaard.
Virksomhederne vurderer, at de i 2012 og 2013 har skabt flere nye eller væsentligt forbedrede produktionsprocesser og metoder for distribution af varer og tjenesteydelser - de såkaldte procesinnovationer.

Prognosen viser også, at 75 procent af de virksomheder, som har flyttet deres forsknings- og udviklingsaktiviteter til udlandet i perioden 2009 - 2012, fastholder deres forsknings- og udviklingsaktiviteter i Danmark. Udflytning af forsknings- og udviklingsaktiviteter sker på områder, hvor det bedst kan betale sig.

Tidligere undersøgelser fra Uddannelsesministeriet har vist, at virksomheder, som forsker og udvikler, er 15 procent mere produktive end virksomheder, der hverken forsker, udvikler eller innoverer.

For det danske samfund er der ligeledes betydelige effekter i form af økonomisk vækst, beskæftigelse og eksport. Det er således ikke underordnet, om virksomhederne lægger deres investeringer i Danmark eller udlandet.

Pressekontakt

Thomas Alslev Christensen
Kontorchef
  2089 7226
Steen Bruun Jensen
Presse- og kommunikationskonsulent
  4132 6030

Firma

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser
Bredgade 43
1260 København K, Danmark

  3392 9739

http://www.vtu.dk

Modtag nyheder fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.