Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/03-12   -   Pressemeddelelse

Slut med ligpas

Det er nu slut med de såkaldte ligpas, når en person, der er afgået ved døden på et storkøbenhavnsk hospital, skal tilbage til Bornholm via Sverige.

Regeringskansliet i Stockholm har netop meddelt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, at Sverige ikke stiller krav om, at der skal medfølge et ligpas, når en afdød person skal transporteres gennem Sverige til Bornholm.

Det har længe været et problem, at der krævedes ligpas i forbindelse med denne transport. Med de svenske myndigheders tilkendegivelse vil det nu være muligt at få den afdøde kørt hjem til Bornholm, så snart den afdøde er klar til afhentning - og det vil sige samme dag.

Minister for Sundhed og Forebyggelse Pia Olsen Dyhr udtaler:

"Jeg er rigtig glad for, at vi har fået afsluttet denne sag på den for alle parter bedste måde.
Usikkerheden om tidspunktet for hjemtransport har givet anledning til både følelsesmæssige og praktiske problemer for de pårørende. Det er heldigvis slut nu."

Afskaffelsen træder i kraft med det samme.

Relevant information

http://www.im.dk/


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  40 91 98 78
  40 91 98 78

http://www.im.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater