Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
25/06-12   -   Pressemeddelelse

Grænseoverskridende sundhedstrusler kræver samarbejde på tværs af grænser

På rådsmødet om sundhed i dag var det gennemgående emne EU's fremtidige rolle i forbindelse med håndtering af grænseoverskridende trusler mod borgernes sundhed.

På rådsmødet om sundhed i dag var det gennemgående emne EU's fremtidige rolle i forbindelse med håndtering af grænseoverskridende trusler mod borgernes sundhed.

Sundhedsministrene forpligtede sig til at fortsætte og styrke kampen mod antibiotikaresistens, som er et alvorligt problem i EU og resten af verden. Hvert år dør 25.000 mennesker i EU på grund af resistens. Og dette tal er stigende. Ministrene enedes om at rette opmærksomhed på at nedbringe forbruget af antibiotika og på at fremme samarbejdet mellem den veterinære sektor og sundhedssektoren.

Ministrene drøftede også det såkaldte sundhedssikkerhedsinitiativ fremsat af Kommissionen i december sidste år. Det handler om, hvordan man i EU skal samarbejde om at håndtere fremtidige influenzapandemier, udbrud af E.coli eller andre grænseoverskridende hændelser, som kan true europæernes sundhed. Under frokosten drøftede ministrene mulighederne for i fællesskab at købe vacciner og andre medicinske modforanstaltninger. Forhandlingerne om sundhedssikkerhedsinitiativet vil fortsætte under det cypriotiske formandskab.

Der blev desuden opnået enighed i Rådet om det nye handlingsprogram for sundhedsområdet for perioden 2014-2020.

Minister for sundhed og forebyggelse, Astrid Krag, udtaler:

"Mange alvorlige sundhedstrusler som eksempelvis antibiotikaresistens respekterer ikke landegrænser. Skal sådanne trusler mod sundheden imødegås - og det skal de naturligvis - er samarbejde på tværs af EU's grænser helt afgørende. Rådsmødet i dag har vist, at der er stor velvilje blandt sundhedsministrene til at sikre et velfungerende samarbejde på dette område. Jeg er meget glad for opbakningen til rådskonklusionerne om antibiotikaresistens, og jeg er sikker på, at de fremskridt, vi nåede i dag i forhold til Kommissionens sundhedssikkerhedsinitiativ, vil bringe os videre mod et bedre samarbejde om trusler mod borgernes sundhed."

Yderligere oplysninger
Kontorchef Katrine Schjønning, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, mobil: + 45 25 27 56 32

Relevant information

http://www.im.dk/


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  40 91 98 78
  40 91 98 78

http://www.im.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire