Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/09-12   -   Pressemeddelelse

Ny sundhedspakke styrker patientsikkerheden

Sundhedsminister Astrid Krag tager nu initiativ til at styrke sikkerheden for patienter markant. Det gør hun ved at lancere en samlet patientsikkerhedspakke, som indeholder 20 konkrete initiativer.

Alle danskere skal kunne regne med at modtage en ordentlig behandling i sundhedsvæsenet. Men den seneste tids omtale af specifikke sager på sundhedsområdet har imidlertid vist, at der er behov for forbedringer flere steder.

Senest har fokus været rettet mod forskellige indopererede implantater, som har vist sig at være sundhedsskadelige, mens der tidligere har været sager, der viste en manglende viden om sjældne, men alvorlige bivirkninger af visse lægemidler, og sager, der viste mangler i forhold til at kunne gribe ind over for læger, der ikke lever op til kravene om omhu og samvittighedsfuldhed.

Den nye patientsikkerhedspakke skal være med til at reducere risikoen for, at der opstår nye, lignende sager.

"Det er en ambitiøs pakke, som tydeligt viser, at regeringen prioriterer kvaliteten i det danske sundhedsvæsen og har skarpt fokus på patientsikkerhed. Det seneste års uheldige episoder har vist os, at vi bliver nødt til at skrue endnu mere på kontrolknapperne for at sikre patienternes sikkerhed. Med pakkens initiativer giver vi derfor bl.a. Sundhedsstyrelsen endnu større muskler til at gribe ind i situationer, hvor patientsikkerheden er i fare", siger Astrid Krag.

De 20 initiativer i patientsikkerhedspakken kan deles ind i fire fokusområder:

- Bedre sikkerhed ved brug af implantater og andet medicinsk udstyr
- Flere muligheder for at gribe ind over for og stille krav til læger m.fl.
- Mere sikre lægemidler
- Mere og bedre oplysning om sundhedsbehandling

Patientsikkerhedspakkens mange initiativer giver Sundhedsstyrelsen nye og mere effektive muligheder for at identificere evt. problemer med medicinsk udstyr, sikre bedre lægemidler, stille krav til læger, tandlæger m.v. samt sikre bedre oplysning og opstille strengere regler for, hvordan man må reklamere for sundhedsbehandlinger.

Relevant information

http://www.im.dk/


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  40 91 98 78
  40 91 98 78

http://www.im.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire