Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
30/10-12   -   Pressemeddelelse

Regeringen vil styrke det akutte beredskab med lægehelikoptere

"Regeringen vil sikre alle danskere den bedst mulige akutbehandling. Derfor foreslår vi, at der indføres en permanent, landsdækkende helikopterordning bestående af tre akutlægehelikoptere. Det vil løfte det akutte beredskab og sikre, at alle kan få hurtig lægehjælp, uanset hvor de bor i landet", siger sundhedsminister Astrid Krag.

I dag råder regionerne som et forsøg over to lægehelikoptere, som kan sendes ud, når en borger rammes af en blodprop i hjertet eller anden alvorlig akut sygdom og har brug for hurtig, kvalificeret lægehjælp.

Erfaringerne med de to helikoptere, der i dag er placeret i henholdsvis Ringsted og Karup, er imidlertid så gode, at regeringen nu vil gøre forsøget med lægehelikopterordningen permanent og udvide ordningen, så regionerne fremover kan disponere over tre lægehelikoptere. Akutberedskabet vil dermed blive styrket, hvilket ikke mindst vil gavne borgere, der har langt til nærmeste akutsygehus.

"Særlig i landets yderområder med lange afstande vil en helikopterordning være med til at sikre hurtig indsats og kortere tid til højt specialiseret behandling på sygehusene. Det gælder for eksempel hjertepatienten fra Thyborøn, som akut skal have foretaget en ballonudvidelse i Skejby. Eller en patient fra Nakskov, der har fået et alvorligt traume, og derfor skal behandles af specialisterne på Rigshospitalets traumecenter", siger sundhedsminister Astrid Krag.

Det forventes at koste 125 mio. kr. årligt at drive en landsdækkende lægehelikopterordning, der skal supplere det øvrige akutberedskab. Regeringen reserverede sidste år pengene på finansloven, men det er endnu ikke besluttet, hvordan midlerne konkret skal udmøntes. Der er altså ikke taget stilling tilden præcise udformning og placering af lægehelikopterne.

Som afsæt for finanslovforhandlingerne har regeringens Akutudvalg derfor udarbejdet to rapporter, som offentliggøres i dag. Rapporterne handler om principperne for organiseringen af en helikopterordning og en kortlægning af behovet for flere akutbiler og akutlægebiler.

Læs Akutudvalgets afrapportering om en varig akutlægehelikopterordning (pdf)

Læs Akutudvalgets afrapportering om behovet for flere akutbiler og akutlægebiler (pdf)

Yderligere oplysninger
Særlig rådgiver Henrik Larsen, tlf.: 50 84 48 66

Relevant information

http://www.im.dk/


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  40 91 98 78
  40 91 98 78

http://www.im.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater