Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/11-12   -   Pressemeddelelse

Aftale om landsdækkende lægehelikopterordning på plads

En ny aftale mellem regeringen og Enhedslisten sikrer, at alvorligt syge og svært tilskadekomne i landets yderområder kan få hurtig og kvalificeret lægehjælp 24 timer i døgnet.

Tre lægehelikoptere vil snart være klar til at blive sendt i luften fra baser i Ringsted, Billund og Skive for at transportere danskere med f.eks. hjerteproblemer eller alvorlige kvæstelser til landets sygehuse. Det ligger fast, efter regeringen og Enhedslisten har indgået en delaftale til finansloven for 2013 om en landsdækkende lægehelikopterordning.

Med aftalen gøres den nuværende forsøgsordning med to lægehelikoptere permanent. Og samtidig udvides ordningen, så der fremover vil være tre lægehelikoptere til regionernes rådighed.

Alle tre helikoptere bliver døgnbemandede, så de kan rykke hurtigt ud nat og dag. I dag er det udelukkende den jyske lægehelikopter med base i Karup, som er døgndækkende.

"Jeg er rigtig tilfreds med, at vi styrker akutberedskabet med tre døgnbemandede lægehelikoptere. For det betyder, at borgerne, uanset hvor de bor i Danmark, kan få hurtig og kvalificeret lægehjælp på alle tider af døgnet, hvis de har brug for det", siger sundhedsminister Astrid Krag.

I Enhedslisten er man også tilfreds ved udsigten til, at borgere med f.eks. en blodprop i hjertet, tilskadekomne i trafikulykker og andre svært kvæstede kan få hurtig lægehjælp:

"For Enhedslisten er det naturligvis afgørende, at borgere, som får et hjertetilfælde eller kommer ud for en ulykke, hurtigt kan få behandling på højt niveau. Derfor er vi glade for, at akuthelikopterne nu bliver permanente. Det er samtidig vigtigt, at helikopterne bliver suppleret med et godt beredskab af ambulancer og lægebiler i de områder, hvor det er hurtigere at komme frem på landjorden end i luften", siger Enhedslistens sundhedsordfører, Stine Brix.

Placeringen af helikopterbaserne følger anbefalingerne fra Akutudvalget, der har repræsentanter for Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd, FOA og 3F samt stat, regioner og kommuner.

Udvalget har bl.a. vurderet, at hensynet til at sikre hurtig responstid i særligt de dele af landet, som med den nye sygehusstruktur får længere til specialiseret behandling, bør veje tungest.

Der er afsat 41,4 mio. kr. i 2013 og 126,7 mio. kr. fra 2014 til etablering af en national lægehelikopterordning, og 16,6 mio. kr. i 2012 og 16,8 mio. kr. årligt 2013-2014 til en ansøgningspulje.

Puljemidlerne kan bl.a. bruges til at drive akutbiler og akutlægebiler i de områder af landet, hvor der pga. helikopternes placering vil være længere responstid med lægehelikopter.

Yderligere oplysninger:
Særlig rådgiver Thomas Sæhl, tlf.: 50 74 34 14.
Sundhedsordfører for Enhedslisten, Stine Brix, tlf.: 33 37 50 12.

Relevant information

http://www.im.dk/


Pressekontakt


Firma

Ministeriet for sundhed og forebyggelse
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  40 91 98 78
  40 91 98 78

http://www.im.dk/

Modtag nyheder fra Ministeriet for sundhed og forebyggelse på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater