08/10-13
-
Pressemeddelelse
Danmarks største Oracle E-Business platform vedligeholdes nu af Miracle
Miracle A/S skal i tæt samarbejde med ØSS-Samarbejdet, det tidligere UNI-IT, supportere og udvikle de administrative IT-systemer bag universiteterne DTU, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Platformen er Danmarks største Oracle E-Business Suite løsning.
IT-koncernen Miracle A/S indgik fredag aftale med ØSS-Samarbejdet, det tidligere UNI-IT, om vedligeholdelse af Oracle OeBS-systemerne, der understøtter administrative funktioner bag tre af landets universiteter. Aftalen er kommet i stand efter offentligt udbud, EU-udbud nr. 2013/S 108-184956, hvor evalueringen slog fast, at Miracle A/S var det økonomisk mest fordelagtige tilbud i konkurrence med to andre leverandører. Universiteterne får dermed ny IT-leverandør efter 19 års samarbejde med CGI.
Økonomistyring og HRØSS-samarbejdet, som indgår aftalen, er et strategisk indkøbs- og udviklingssamarbejde mellem Danmarks Tekniske Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Aftalen omfatter support, vedligeholdelse, konsulentbistand og videreudvikling af økonomistyringssystemet ØSS og HR-platformen UPS. ØSS og UPS er den fælles digitale understøttelse af de administrative kerneprocesser ved hjælp af Oracle E-Business Suite.
Miracle satser på OeBS "For Miracle A/S er det et meget spændende samarbejde, vi nu indleder. Oracle E-Business er et vigtigt forretningsområde for Miracle A/S, og vi er stolte af, at ØSS-Samarbejdet har valgt os. Vi har satset på og opbygget OeBS-kompetencer igennem de seneste små seks år, og med indgåelse af aftalen er vi nu blandt de største på det danske marked", siger Miracle A/S' direktør Lasse Christensen.
Gennemprøvet og skalerbart"Vi er tre meget forskellige universiteter, og det har været et omfattende proces at nå hertil, hvor vi begynder at høste fordelene ved et så gennemprøvet og skalerbart system. Vi er meget glade for det, vi har, og nu kan vi fortsætte med at optimere og udforske, hvad systemet yderligere kan gøre for os", kommenterer universitetsdirektør på DTU, Claus Nielsen, der ser frem til samarbejdet med Miracle og ØSS-Samarbejdet, der fysisk er rykket ind på DTU.
Afløser CGI efter 19 årDriften af store dele af universiteternes IT har gennem 19 år ligget hos CGI, så der var glæde i Miracle A/S, da afgørelsen faldt tidligere på måneden.
"Resultatet viser at Miracle's leverancemodel og kompetenceprofil for Oracle OeBS leverancer nu er blandt landets bedste", siger Business Manager René H Madsen, der glæder sig til sammen med ØSS-Samarbejdet at se på løsningen med friske øjne.
Miracle A/S har hovedkvarter i Ballerup og afdelinger i universitetsbyerne Århus og Aalborg.
###
Fototekst: Aftalen blev fredag underskrevet af DTU's universitetsdirektør Claus Nielsen og Miracle A/S' administrerende direktør Lasse Christensen.
Relevant information
http://miracleas.dk