Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/08-13   -   Pressemeddelelse

Nyt samarbejde med Misbrugsportalen og Matas, vil bryde tabuet om misbrug

Non-profit foreningen Misbrugsportalen, samarbejder nu med Matas, om at hjælpe mennesker, der er fanget i en afhængighed - samt deres pårørende.

I alle landets 294 Matas butikker fås nu en folder fra Misbrugsportalen, der har fokus på omfanget af misbrug og samtidig oplyser, hvor afhængige og pårørende kan få hjælp. Folderen vil også blive synliggjort online, for de over 1,2 millioner medlemmer af Matas' kundeklub.
Ond cirkel forstærkes af tabu

Stort set alle familier i Danmark har et nært kendskab til nogen, der har en problematisk afhængighed inde på livet. Det kan være af alkohol, medicin, spil om penge, narkotika eller andet. Misbrugerens nære relationer vil ofte være hårdt ramt. Alligevel er det et tabubelagt emne, hvilket gør det ekstra svært at bryde den onde cirkel.

Formand og stifter af foreningen Silvia Meyer fortæller:

"Det er en stor glæde, at Matas vil hjælpe os, med at bryde tavsheden i det offentlige rum.
Misbrug er oftest forbundet med enormt meget skam og en overskyggende tabubelagt holdning gennem generationer. Vores mål, er at ændre denne holdning, samt at nå ud til de mange pårørende og afhængige, som i dag lever med deres "usynlige" problemer, skjult fra deres omgangskreds og omverdenen.
Ud over den synlighed Matas giver emnet, har detailkæden bidraget med værdifulde forslag til udvikling af vores forening, som fra og med denne uge, har åbnet telefonlinjen 7-9-13, hvor vi tilbyder afhængige og pårørende personlig rådgivning.

Hos Matas udtaler informations- og miljøchef Henrik E. Johannsen:

"I Matas vælger vi at synliggøre Misbrugsportalen.dk, så flere i befolkningen ved, hvor de kan få hjælp, hvis behovet opstår. Jo større kendskabet er til Misbrugsportalen, jo bedre kan foreningen bidrage til at løfte denne vigtige samfundsopgave. Vi opfordrer andre virksomheder til også at støtte initiativet."

Oplagt ambassadør

Den kendte TV2-vært - Bubber - alias Niels Christian Meyer er ambassadør for Foreningen Misbrugsportalen. Han siger: "Jeg har gennem mine tv-programmer prøvet at være tæt inde på livet af nogle af dem, som er hårdest ramt af afhængighed, og jeg har fået forståelsen for de mange fristelser, som florerer overalt omkring os. Derfor har jeg valgt at støtte Misbrugsportalen"

Misbrugsportalens rådgivningslinje tlf. 7199 - 7913 kan kontaktes man-ons-fre-søn fra kl. 18 til 21. Øvrige henvendelser til Misbrugsportalen sker i dagtimerne.

Misbrugsportalen er en non-profit forening, som med information, vidensdeling og personlig rådgivning, arbejder for, at hjælpe afhængige og deres pårørende til et bedre liv. Det faglige netværk, består af bloggere, forfattere og rådgivere, som alle har en bred faglig indsigt inden for feltet og er uddannet til at rådgive og støtte afhængige, samt pårørende, ud fra en bred forståelse af begrebet afhængighed.

Misbrugsportalen.dk er et forenings-site, samt et informations- og erfaringsudvekslings forum, der har til formål at støtte, inspirere og give håb til afhængige personer og deres familier, venner samt andre pårørende, gennem råd, vejledning, oplysning og inspiration.

Misbrugsportalen.dk drives af Foreningen Misbrugsportalen, som har en konstitueret bestyrelse, samt et præsidium. Læs mere herom på www.misbrugsportalen.dk

Ved spørgsmål kan nedenstående kontaktes:

Foreningen Misbrugsportalen
Silvia Meyer, Formand for Misbrugsportalen
Telefon 20 20 77 13
E-mail: silvia@misbrugsportalen.dk

Matas A/S
Henrik Engberg Johannsen, Informations- og miljøchef
Telefon 21 71 24 74
E-mail: hej@matas.dk

Relevant information

http://www.misbrugsportalen.dk


Pressekontakt


Firma

Misbrugsportalen
Overgaden Oven Vandet 10
1415 København K, Danmark

  +45 20 20 77 13
  +45 20 20 77 13

http://www.misbrugsportalen.dk

Modtag nyheder fra Misbrugsportalen på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater