Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/09-10   -   Pressemeddelelse

Mobotix' direktion er blevet styrket med tidligere Axis-direktør

I bestræbelserne på at understøtte den kraftige vækst i Mobotix AG har man besluttet at udnævne flere medlemmer til direktionen pr. 1. januar 2011. Dr. Magnus Ekerot, der har en forhistorie fra Axis Communications AB, er ny CSO (Chief Sales Officer), og han er begejstret for den innovative drivkraft og det enorme vækstpotentiale i Mobotix.

Lutz Coelen vil i den nye direktion fortsætte som CFO (Chief Financial Officer), og Dr. Oliver Gabel udnævnes til CTO (Chief Technical Officer). Dr. Magnus Ekerot udnævnes til den nye CSO (Chief Sales Officer), mens Dr. Ralf Hinkel bevarer sin post som CEO (Chief Executive Officer). Dr. Ralf Hinkel ønsker at fokusere mere på den strategiske produktudvikling og overgiver derfor CEO'ens opgaver til Dr. Magnus Ekerot i den kommende fremtid.

- Dr. Magnus Ekerots erfaring og ekspertise inden for vores markedsområde samt en selvstændig salgsafdeling på direktionsniveau vil tilsammen kunne udnytte Mobotix AG's vækstpotentiale i langt højere grad, forklarer Dr. Ralf Hinkel og fortsætter:

- Herved får jeg mulighed for at fokusere intensivt på den strategiske produktudvikling og på den måde give adgang til nye markedssegmenter for Mobotix AG.

Begejstret for den innovative drivkraft i Mobotix
Dr. Magnus Ekerot vil i kraft af sin tidligere ledende stilling hos kameraproducenten AXIS Communications AB tilføre solid erfaring til de driftsmæssige aktiviteter i Mobotix AG. Han er meget begejstret over den innovative drivkraft og det enorme vækstpotentiale, der karakteriserer virksomheden.

I modsætning til konkurrenterne på kameramarkedet betragter han ikke Mobotix som blot en enhedsproducent, men som en bredspektret system- og softwareproducent, der har været med til at sætte mange teknologitrends i branchen, og som har formået at udvikle et nyt markedssegment inden for området for adgangskontrol og IP-dørstationer med den nye hemisfæriske kamerateknologi.

Vigtig information
Denne meddelelse indeholder erklæringer, som er baseret på Mobotix AG's antagelser og skøn. Selvom ledelsen betragter disse antagelser og skøn som sandfærdige og nøjagtige, kan den fremtidige udvikling og de faktiske resultater afvige fra disse antagelser og skøn af forskellige årsager. Blandt disse årsager er forandringer inden for den overordnede økonomiske situation, valutakurser, rentesatser såvel som ændringer i markedstendenser eller konkurrencemiljøet. Mobotix AG påtager sig intet ansvar for afvigelser i den fremtidige udvikling og de faktiske resultater i forhold til de antagelser og skøn, der fremgår af denne ad hoc-bekendtgørelse/pressemeddelelse.

Om Mobotix
Mobotix er en europæisk leverandør af højopløselige digitale, netværksbaserede videosikkerhedssystemer. Det børsnoterede selskab har siden opstarten i Tyskland i 1999 vist sig som pioneren inden for netværkskamera-teknologi og Mobotix' decentraliserede koncept har været revolutionerende inden for højopløselige, omkostningseffektive overvågningssystemer. Fra ambassader til lufthavne, banegårde, havne, tankstationer, hoteller, banker og motorveje - hundredtusindvis af Mobotix videosystemer er i dag brug over hele verden.

Relevant information

http://http:/www./mobotix.com


Pressekontakt


Firma

Mobotix AG
Kaiserstrasse
D-67722 Langmeil , Danmark

  29 20 60 11
  29 20 60 11

http:/www./mobotix.com

Modtag nyheder fra Mobotix AG på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater