Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/04-10   -   Pressemeddelelse

Danmarks nye modeunivers

Forestil dig et modemagasin med 300 journalister, der hver repræsenterer en unik stil, holdning og kompetence. Forestil dig så, at det er helt gratis, og at der sidder et dedikeret hold af moderedaktører og webdesignere, der har sat sig som mål at guide dig frem til netop det indhold, du finder spændende og relevant. Tilføj en masse holdning og attitude... det er Danmarks nye online modeunivers - Modebevægelsen.

BEVÆGELSEN
Der er en bevægelse i gang. I skrivende stund udfolder der sig en farverig, meningsdannende og helt autonom verden af modemedier. Den tidligere læser af modebladet er nu gennem blogmediet blevet potentiel journalist, redaktør og frontløber, når det kommer til at formidle og diktere nye tendenser. Den stadigt voksende urskov af modeblogs tæller i dag over 300 aktive platforme, hvilket efterlader den nysgerrige læser nærmest hjælpeløs, når det kommer til at navigere mellem stil og udtryk.

Modebevægelsen vil gennem anmeldelser, anbefalinger og et overskueligt blogkatalog gøre det nemt at finde den modeblog, der passer til den enkeltes læsers humør og behov. Modebevægelsen er et uafhængigt medie, der vil facilitere gode møder mellem blogger og læser. Vi vil sprede kendskabet til den danske modeblogosfære.

Vi mener, at alle skal have adgang til god og gratis modejournalistik! MODEBEVÆGELSEN ER STØRRE END OS - & VI TROR PÅ DEN!

Modebevægelsen drives i samarbejde mellem Danmarks førende mode- og livstilsbloggere Isabel og Anne Sofie, der til daglig skriver for SidneyLise, og positioneringsbureauet battle & bounce, der blandt andet kendes for den succesrige musikportal Goombay.dk

Relevant information

http://www.modebevaegelsen.dk


Pressekontakt


Firma

Modebevægelsen.dk
Vestergade 20C
1456 København K, Danmark

  40613211
  40613211

http://modebevaegelsen.dk

Modtag nyheder fra Modebevægelsen.dk på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire