19/09-12
-
Pressemeddelelse
Modulex slår Singapore på pris og kvalitet
Skiltningsvirksomheden Modulex producerede, leverede og monterede 370 kvadratmeter dekorativ folie til Grundfos´ nyopførte domicil i Singapore.
"Vi har brugt hele bredden i vores kompetencer på dette projekt. Ikke mindst inden for kommunikativ grafik og projektledelse på tværs af grænser", fortæller Key Account Manager Keld Møller fra Modulex.
De dekorative folier, der er produceret af Modulex i Danmark, symboliserer Grundfos' værdier i et markant grafisk design. Foruden dekorative folier indbefatter opgaven også indendørs wayfinding og skiltning i serien Messenger. "Skiltningen vandt Modulex i konkurrence med lokale leverandører i Singapore, blandt andet fordi vi var konkurrencedygtige på prisen", fortæller Keld Møller.
Montagen af folierne blev ligeledes udført af Modulex. "Vi løste opgaven i samarbejde med møbelvirksomheden Duba B8. De ville være sikre på, at folierne blev fremstillet og monteret af fagfolk med spidskompetence på området. Derfor faldt valget på Modulex", fortsætter Keld Møller.
Modulex' montør, der kommer fra datterselskabet Louis Skilte i Herning, havde fem dage til opgaven.
"Det giver en ekstra udfordring, fordi folierne opfører sig anderledes under montagen i Singapores varme. Men vi lagde sidste hånd på opgaven to dage inden deadline", slutter Keld Møller.
Relevant information
http://modulex.dk
Firma
Modulex A/S
Kløvervej 101
7190 Billund,
Danmark
+45 72 19 30 00
+45 72 19 32 52
http://modulex.com