20/09-12
-
Pressemeddelelse
Nyt skiltesystem til Cisco
Brand On, det internationale brand roll-out team hos skiltevirksomheden Modulex, har netop leveret en flot skilte- og grafikløsning til Ciscos kontor i Reading i England.
Projektet er en naturlig fortsættelse af det samarbejde, som startede for otte år siden, hvor Modulex leverede skilte til Ciscos hovedkontor i London.
Løsningen til Cisco kontoret i Reading er lavet i samarbejde med det internationalt anerkendte arkitektfirmaet HOK.
Opgaven lød på at udvikle et skiltesystem, som dels skulle være i overensstemmelse med den eksisterende designlinje og skiltning på Ciscos kontorer rundt omkring i Europa dels skulle opfriske indretningen i form af store grafiske illustrationer på omhyggeligt udvalgte steder i bygningen.
Ny printteknologi har gjort det muligt at fremstille kommunikativ grafik i stort format - noget, som i særdeleshed detailsektoren hurtigt tog til sig. Nu ses denne form for dekoration også i kontorbygninger, på hospitaler og skoler og i det hele taget steder, hvor designere ser muligheden for hurtigt og effektivt at præsentere et brand og dets værdier eller blot opfriske en ellers kedelig eller ikke inspirerende indretning.
Resultatet blev en fleksibel og omkostningseffektiv løsning, som beriger både medarbejdere og besøgendes oplevelse, når de færdes i bygningen, og som ikke mindst opfyldte forventningerne fra en af verdens mest succesfulde virksomheder.
Relevant information
http://brand-on.com
Firma
Modulex A/S
Kløvervej 101
7190 Billund,
Danmark
+45 72 19 30 00
+45 72 19 32 52
http://modulex.com