Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/09-12   -   Pressemeddelelse

Art Deco skilte til nyt hovedkontor

Brand On har netop afsluttet et projekt til rådgivningsvirksomheden Turner & Townsends nye hovedkvarter i London.

Brand On er en enhed hos den verdensførende skiltevirksomhed Modulex, og enheden er specialiseret i international implementering af brands.
Modulex har samarbejdet med Turner & Townsend i forbindelse med utallige byggeprojekter over de sidste 15 år og Brand On teamet var derfor stolte over at blive udvalgt til at skulle levere løsningen til Turner & Townsends helt eget projekt.

Turner & Townsends nye hovedkvarter ligger i Savoy Court distriktet i det centrale London lige ved siden af det berømte Savoy hotel. Bygningen er designet i en identisk art deco stil. Det var derfor et krav, at skilteløsningen skulle afspejle disse unikke omgivelser.

Med udgangspunkt i den dekorative art deco tapet, som allerede prydede stedets vægge, udviklede Brand On i samarbejde med arkitektfirmaet BDG Workfutures et tekstureret mønster, som med den nyeste print-on-panel teknologi blev printet som baggrund på alle skilte. Løsningen er samtidig baseret på ekspertise i wayfinding, så den fremhæver ikke blot det indvendige design, den gør det også enkelt at navigere rundt i bygningen.

Turner & Townsends administrerende direktør Rob Edwards udtaler: "Jeg er begejstret for resultatet. Brand On samarbejdede med vores projektledelsesteam og med vores arkitekter om at udvikle en løsning og implementerede den indenfor en meget kort tidsramme".

Relevant information

http://brand-on.com


Billeder


Pressekontakt


Firma

Modulex A/S
Kløvervej 101
7190 Billund, Danmark

  +45 72 19 30 00
  +45 72 19 32 52

http://modulex.com

Modtag nyheder fra Modulex DK på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire