Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/11-12   -   Pressemeddelelse

Modulex i Billund opkøber endnu en skiltevirksomhed

Med opkøbet af det danske skiltefirma Tue Skilte A/S styrker Modulex sin position som kundernes foretrukne totalleverandør til skilte og kommunikationsmarkedet.

Skiltefirmaet Tue Skilte, der har hovedsæde i Ringsted, er nu blevet en del af Modulex-gruppen. Modulex udvider fortsat bevidst med opkøb af foretagender, der har profiler, som understøtter virksomhedens ambition og strategi.
"Vi forsætter strategien til gavn for udviklingen i Modulex. Med opkøbet af Tue Skilte opnår vi direkte adgang til detail- og kædemarkedet. Det er netop et marked, hvor vi ønsker at stå stærkere", siger direktør Søren Bendt, Modulex A/S.

Tue Skilte har desuden deres styrke inden for fremstilling af facadeskilte. Et produktområde, hvor Modulex ønsker at være mere konkurrencedygtige.
Det nye skud på stammen har derudover et stærkt sourcing-netværk i Østeuropa, som Modulex kan have glæde af, forklarer direktør Søren Bendt.

Modulex ejer nu 80 procent af Tue Skilte, mens direktør og grundlægger af Tue Skilte, Niels Tue, beholder de resterende 20 procent.
"For Tue Skilte betyder samarbejdet, at vi får en bredere dækning, specielt inden for indendørsskiltning og standard-skiltningssystemer. Desuden får vi et meget større netværk - og dermed også bedre udviklingsmuligheder", siger administrerende direktør Niels Tue.
"I det hele taget bliver vi en endnu stærkere virksomhed på markedet - både nationalt og internationalt", tilføjer Niels Tue.

Tue Skilte fortsætter som en selvstændig enhed med deres brand. Opkøbet er trådt i kraft 12. november 2012.

Fakta:
Modulex blev grundlagt af LEGO koncernen i 1963 i Billund og er i dag verdens førende virksomhed inden for wayfinding, skiltning og kommunikativ grafik. Gennem et internationalt netværk af egne selskaber og forhandlere distribuerer virksomheden skilteløsninger i over 45 lande.

Tue Skilte er et skiltefirma, baseret i Ringsted, med kunder især blandt internationale detailhandelskæder. Firmaet blev grundlagt af glaspusteren Niels Tue i 1988. Tue Skilte er blandt landets førende producenter af facadeskilte og pyloner.


Relevant information

http://modulex.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Modulex A/S
Kløvervej 101
7190 Billund, Danmark

  +45 72 19 30 00
  +45 72 19 32 52

http://modulex.com

Modtag nyheder fra Modulex DK på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater