Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/03-13   -   Pressemeddelelse

Nyt behandlingscenter installerer 600 m² offentlig kunst

Den britiske hospitalsfond Guy's and St. Thomas' Hospital Trust har netop åbnet et nyt dialysebehandlingscenter i London. Centret er udsmykket med en 162 meter lang dekoration på et udvendigt glasparti. Den danske skilteleverandør Modulex har i samarbejde med den britiske kunstner Colin Moore i løbet af én uge produceret og monteret udsmykningen på de 68 glaspaneler.

Guy's and St. Thomas', en af Storbritanniens største og mest kendte hospitalsfonde, har for nylig åbnet et nyt, ultramoderne dialysebehandlingscenter i London.
Centeret er placeret i stueetagen i et nyt byggeri og facaden består af glaspartier i fuld højde. I respekt for både patienter og medarbejderes privatliv var det nødvendigt at lave en vis afskærmning af disse store vinduespartier.

Hospitalet bad kunstneren Colin Moore udvikle en løsning, som på en effektiv måde kunne begrænse udsynet gennem glasset og samtidig skabe et kunstværk, som kunne bidrage til at højne det visuelle indtryk indenfor i centeret. Colin Moore udtaler:

"Det var en omfattende opgave. Jeg skulle på kort tid designe en dekoration til 68 glaspaneler på hver 2,5 x 3,5 meter og få den monteret før centerets åbning. Efter at have researchet lidt, besluttede jeg at anvende frosted vinyl med digital print.
Jeg tog på et tidligt tidspunkt kontakt til Modulex, som bidrog med uvurderlig råd og hjælp med forskellige prøver, mens jeg koncentrerede mig om at udvikle designet. Der var også nogle ganske interessante tekniske udfordringer.

Illustrationen, der grundlæggende består af gennemsigtige farver som kulørt glas i en kirke, skulle dels tage sig godt ud i dagslys set inde fra centeret, men samtidig også se godt ud udefra om aftenen med lys tændt. Jeg skulle også være forsigtig med ikke at neddæmpe lyset alt for meget i behandlingsområderne, fordi hudfarven er en vigtig diagnostisk indikator i dialysebehandlingen.

Jeg talte med både patienter og personale og lavede herefter nogle skitser med udgangspunkt i himlen som en bølgende stribe, som kun fylder den øverste del af panelerne og løber hele vejen rundt om bygningen. Dag og nat, skyer, regn, sne, fugle, træer, bygninger, flyvemaskiner og balloner kommer og går og gør illustrationen levende og spændende at kigge på.

Til slut blev tiden knap, men Modulex gjorde et fantastisk stykke arbejde for at få gjort det hele færdigt til tiden. Det er jeg dem meget taknemlig for. Patienter og personale er meget glade for det færdige resultat, og det er jo det allervigtigste."

Dekorationerne blev produceret hos Modulex i Billund, der er blandt verdens førende leverandører af løsninger indenfor skiltning og visuelle udtryk. Modulex har stor erfaring med digitale print teknologi og virksomheden er, som en af de eneste i landet, certificeret 3M MCS producent, hvilket altid sikre kunderne det højeste niveau af kvalitet og garanti.
Læs evt. mere om mulighederne indenfor skiltning og print på www.modulex.dk

Flere billeder fra behandlingscentret findes på Colin Moore´ hjemmeside: www.colinmoore.uk.com



Relevant information

http://modulex.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Modulex A/S
Kløvervej 101
7190 Billund, Danmark

  +45 72 19 30 00
  +45 72 19 32 52

http://modulex.com

Modtag nyheder fra Modulex DK på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater