Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
08/03-13   -   Pressemeddelelse

Dansk samarbejde sikrer ensartede brands over hele verden

Skiltevirksomheden Modulex har netop indgået et strategisk samarbejde med DP-Textile - et hurtigt voksende dansk firma med betydelig ekspertise indenfor printede tekstiler. Det nyetablerede samarbejde skaber en unik og stærk fælles platform for begge virksomheder og giver kunder i hele verden adgang til innovative løsninger af høj kvalitet til understøttelse af deres brand.

Det nye samarbejde forventes at skabe en værdifuld win-win situation for begge parter.
"DP-Textile besidder en meget stor viden omkring design og print, som vore kunder kan drage nytte af - specielt i relation til komplette brand løsninger. Samtidig kan DP-Textile hjælpe os med at højne vores ekspertise indenfor farvestyring - til fordel for de kunder, som efterspørger 100 % farveensartethed. Til gengæld giver vi DP-Textile adgang til et globalt og attraktivt salgsnetværk", udtaler Søren Bendt, adm. direktør i Modulex A/S.

De to virksomheder har begge interesse i at videreudvikle den såkaldte Brand On enhed, der er en projektorganisation hos Modulex, som hjælper internationale virksomheder med at implementere brands. Samarbejdet betyder bl.a. at kunderne nu sikres et ensartet udtryk i deres logo uanset hvilken overflade det påføres.
DP-Textile tilbyder tekstilløsninger pakket ind i elegant design og finish; listen over kommende projekter tæller bl.a. City Brand Aarhus og Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017.

DP-Textile forventer, at udviklingen kommer til at gå væsentligt stærkere end oprindelig planlagt, specielt på salgssiden. "Vi får adgang til langt flere salgskanaler og Modulex får mulighed for at tilbyde deres kunder flere typer af produkter via os. Vi håber at kunne blive en vigtig partner for Modulex", siger Gitte Bendixen, indehaver af DP-Textile.

DP-Textile er flyttet ind i lejede lokaler hos Modulex i Billund. "De bruger vores produktions-faciliteter og begge parter drager fordel af hinandens kompetencer. DP-Textile's produkter er en værdifuld udvidelse af vores eget produktprogram og samarbejdet er helt i tråd med vores ambition om at være vore kunders foretrukne totalleverandør," tilføjer Søren Bendt afslutningsvis.

Læs mere om DP-Textile og deres produkter på hjemmesiderne: http://dptextile.eu/digital-textile-printing og http://dptextile.blogspot.dk/

Relevant information

http://modulex.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Modulex A/S
Kløvervej 101
7190 Billund, Danmark

  +45 72 19 30 00
  +45 72 19 32 52

http://modulex.com

Modtag nyheder fra Modulex DK på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater