Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/09-13   -   Pressemeddelelse

Tue Skilte bliver til Modulex Retail

Den 20. august 2013 skiftede Tue Skilte A/S navn til Modulex Retail A/S og blev dermed et fuldgyldigt medlem af Modulex Group, en af Nordeuropas førende udbydere af skilte og wayfinding produkter.

Kundernes Single Point of Contact
Tue Skilte blev grundlagt i 1988 af Niels Tue, oprindeligt uddannet glaspuster med speciale i neon. Gennem de sidste 25 år har virksomheden leveret visuel kommunikation og branding til moderne detailhandel og store mærkevareproducenter.

Det er netop de mere end 25 års erfaring som Tue Skilte har, som en af Danmarks førende leverandører af visuel kommunikation og branding af dansk detailhandels butiksfacader, der er årsagen til det opkøb som Modulex Group foretog i november 2012. "Vi ønsker at være vores kunders Single Point of Contact og for at styrke sortimentet på tværs af teknologier og produkter var Tue Skilte det helt rigtig match", siger Søren Bendt, adm. direktør i Modulex Group.

De rigtige signaler skaber kunder i butikken
Tue Skilte tilfører Modulex Group en stor kundeportefølje og nye kunder strømmer allerede til. "Vores eksisterende kunder har taget godt imod det nye navn og de nye muligheder som opkøbet har medført" udtaler salgsdirektør for Modulex Retail, Thomas Larsen.

Den seneste kunde, InHome Tæppeland, står overfor at skulle visualisere et nyetableret brand. Adm. direktør Frank Naur Jensen siger, "vi har valgt Modulex Retail som leverandør og samarbejdspartner i forbindelse med visualiseringen af vores nyetablerede selskab, InHome Tæppeland, som er blevet en realitet efter Biva Tæppelands konkurs, hvor norske InHouse Group har valgt at indgå et samarbejde med Tæppeland, Danmarks bedste varemærke indenfor tæpper og gulvbelægning. Allerede ud fra designoplægget kunne vi se, at Modulex Retail var den helt rigtig samarbejdspartner, da de kan håndtere hele processen og skabe de visuelle løsninger som vi har behov for".

"InHome Tæppelands succes afhænger af, at de kan tiltrække forbrugeren og det starter med en pæn facade, som både er synlig og indbydende. Det gælder om at sende de rigtige signaler for at skabe trafik i butikken, og her kommer valg af materialer og lyskilder ind i billedet" siger Thomas Larsen og fortsætter "det er vores fornemmeste opgave at gøre det let for kunderne. De fysiske produkter er naturligvis af god kvalitet og leveres og monteres til tiden. Men samtidig kan vi bistå med kreative designoplæg, sparring omkring valg af materialer i forhold til eksempelvis levetid og driftsomkostninger samt administration af skilteportefølje, hvor vi tager hånd om kundens skilte fra A-Z."

Om Modulex Group
Modulex Group hjælper brands, virksomheder, institutioner og organisationer med at blive synlige i verden og giver dem mulighed for at udtrykke sig visuelt. Den samlede kundeportefølje er stor og tæller globale brands som Microsoft, Lego og Hilton. Modulex Group har været i branchen i 50 år og har et internationalt netværk, der dækker mere end 45 lande. Produktpaletten består bl.a. af foliedekoration, facadeskilte, ned- og udhængsskilte, digitale skilte, pyloner, In-store skilte, bannere og flag.

Relevant information

http://www.modulex.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Modulex A/S
Kløvervej 101
7190 Billund, Danmark

  +45 72 19 30 00
  +45 72 19 32 52

http://modulex.com

Modtag nyheder fra Modulex DK på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater