16/05-12
-
Pressemeddelelse
Madanmelder-site gør op med falske profiler
Du kender muligvis følelsen: Kan jeg stole på den overstrømmende madanmeldelse, jeg lige har Googlet mig frem til? Kan jeg være sikker på, at det ikke er kokken selv, der roser sin mad?
Mistroen er forståelig. Der findes hjemmesider, hvor en restauratør forbløffende let kan oprette en eller flere rosende anmeldelser af sit eget sted under falsk navn. Man kan oprette en falsk profil på få minutter.
En af de mange hjemmesider med almindelige menneskers madanmeldelser har som erklæret mål at gøre op med de falske profiler. Målet med MoltoBene.dk er således at skabe Danmarks mest troværdige forum for madanmeldelser skrevet af menigmand.
I kampen mod falske profiler har MoltoBene.dk valgt Facebook som våben: Man kan kun logge sig på MoltoBene.dk via Facebook. På den måde kan alle se, hvem der står bag de rosende eller hårde ord.
Dertil kan man naturligvis indvende: Kan kokken så ikke bare oprette en falsk Facebook-profil? Jo, det kan han, men det er faktisk forbløffende let at spotte en falsk Facebook-profil. For eksempel har den sjældent ret mange venner. Så når en bruger vil oprette en anmeldelse på MoltoBene.dk for første gang, bliver det automatisk tjekket, om vedkommendes Facebook-profil er troværdig. Kun hvis det er tilfældet, gives der grønt lys til at skrive.
Værd at vide om MoltoBene.dk
· MoltoBene.dk's tilbud til brugerne er: "Almindelige menneskers madanmeldelser - uden fup og falske profiler"
· Det er ikke muligt at oprette en profil på selve MoltoBene.dk, man kan kun logge på via Facebook.
· En algoritme undersøger, om Facebook-profilen ser troværdig ud. I tvivlstilfælde overlades det til et menneske at afgøre spørgsmålet.
· MoltoBene.dk blev åbnet i 2010 og har allerede været omtalt i Politiken og Samvirke.
· 'Molto bene' er italiensk og betyder 'meget godt'. Udtrykket bruges ikke mindst om mad og vin.
Relevant information
http://www.moltobene.dk