Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/12-11   -   Pressemeddelelse

Opførelsen af Grønlands første butikscenter passerer vigtig milepæl

Nuuk Center har fået lukket facaderne før vinteren for alvor sætter ind. Projektudvikleren og entreprenøren MT Højgaard øger samtidig arbejdsstyrken, så butikscentret med tilhørende kontortårn kan stå færdigt i forsommeren.

Opførelsen af Grønlands første butikscenter, der inklusiv kontorbyggeri er på sammenlagt 25.000 etagemeter, er gået ind i sin afsluttende fase, inden det skal afleveres til købere og lejere i forsommeren 2012. Det overdækkede butikscenter bliver på sammenlagt 18.000 m2 i to etager og med fuld kælder. Kontordelen opføres som et otte etager højt tårn på 7000 m2, som placeres oven på butikscentret, så tårnet når op i ti etagers højde.
Selvstyret rykker ind

Kontortårnet skal huse en del af Det grønlandske Selvstyres administration. Den anden store aktør i centret bliver Pisiffik, der er Grønlands største privatejede virksomhed og datterselskab af Dagrofa A/S i Danmark. Pisiffik indretter hovedlager, supermarked og tøjbutikker i centret. Næsten alle kvadratmeter er allerede solgt eller udlejet. Blandt dem, der flytter ind, er Matas, Ittu Sport, Baby Sam og Legeland. Desuden indrettes der reception i centret i forbindelse med selvstyrets kontortårn.
Fokus på sikkerhed og sundhed

Projektleder Jesper Nielsen fra MT Højgaards afdeling i Grønland siger i forbindelse med lukningen af facaderne, at arbejdsstyrken øges fra omkring 75 til 100 håndværkere lige efter jul. Samtidig øges fokus på sikkerheden på den store arbejdsplads.

- Vi tager vores sociale ansvar meget alvorligt, og det er ikke anderledes her i Grønland. Derfor har vi konstant fokus på sundhed, sikkerhed og en ordentlig planlægning på arbejdspladsen. Vi oplærer samtidig vores medarbejdere til at tage det personlige ansvar for sikkerheden alvorligt. Vi sørger også for, at de kan blive omplaceret midlertidigt til et andet job, hvis de alligevel skulle komme til skade under arbejdet. Dermed beholder de den aftalte timeløn i stedet for at komme på lokale sygedagpenge, siger Jesper Nielsen.

12 af de timelønnede på byggeriet er ansat i MT Højgaard, mens resten er ansat af en række underentreprenører. Den samlede direkte beskæftigelse i forbindelse med opførelsen af centret og kontortårnet når næste år op på 140.
MT Højgaards eget projekt

Centret opføres i beton og stål og med facader af aluminiumspaneler. Det er MT Højgaard selv, der har udviklet projektet og konstruktionerne. Centret er tegnet af KHR Arkitekter, mens Rambøll står for projekteringen af samtlige installationer.

Kontakt
Lars Bjørn Knudsen - Afdelingschef - +299 58 93 36 - lbk@mth.dk
Jesper Nielsen - Projektleder - +299 584107 - jeni@mth.dk

Relevant information

http://www.mth.dk/


Pressekontakt


Firma

MT Højgaard
Knud Højgaards Vej 9
2860 Søborg, Danmark

  2270 9214

http://www.mth.dk/

Modtag nyheder fra MT Højgaard på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater