Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/06-09   -   Pressemeddelelse

Hans Theessink "Birthday Bash" release 19. juni

HANS THEESSINK "BIRTHDAY BASH"
release 19. Juni

I starten af April 2008 blev lufthavnen I Wien invaderet af en perlerække af internationale musikere....

Fra Irland kom 3 af af medlemmerne fra det legendariske band The Dubliners, nemlig John Sheahan, Barney McKenna & Sean Cannon, fra USA kom den legendariske Nashville Producer og musiker Jack Clement (bl.a. Johnny Cash) soul manden Terry Evans (bl.a. Ry Cooder), Singer Songwriter
Allan Taylor fløj ind fra England. Danmark havde sendt Nalle & Knud Møller, og fra syden kom den slovenske Bob Dylan, Vlado Kreslin og sidst men ikke mindst landede også Donovan i Wien.

Alle kom de for at fejre Hans Theessink´s 60 års fødselsdag med et brag af 2 koncerter på Wien´s fine spillested "Metropol" 5 + 6. April 2008.

De fik på scenen selskab af en lang række af Østrig´s fineste musikere:

Schiffkowitz (STS), Erik Trauner (Mojo Blues Band), Kabaretisten Lukas Resetarits, Gottfried Gfrerer, Michael Seide, Texas Schrammeln , Jon Sass und Alee Thelfa (medlemmer af Hans Theessink´s tidligere band "Blue Groove" samt Hans Theessink eget band bestående af Zimbabwe koret Insingizi,
Roland Guggenbichler( key), Harry Stampfer (dr) und Erich Buchebner (bass).
Og selvfølgelig var Hans Theessink selv på scenen.

Begge aftener blev velkonserverede på bånd og her er resultatet I form af dobbeltalbummet
Birthday Bash med release d. 19. juni I Danmark.

Hans Theessink kan opleves live I Danmark I 2009:

7+8. August, Skarrild, Skarrildhus, Guitarfestival (solo)
28-30. August, Tønder, Tønder Festival (solo)

16. September, Herning, Fermaten (Theessink, Nalle & Møller)
17. September, Køge, Bygningen (Theessink, Nalle & Møller)
18. September, Egtved, Forsamlingshuset (Theessink, Nalle & Møller)
19. September, Fanø, Godtfolk Festivalen (Theessink, Nalle & Møller)
20. September, Tønder, Hagges (Theessink, Nalle & Møller)

5. November, Svendborg, Strandlyst (solo)
6. November, Horsens, Kulisselageret (solo)
7. November, Frederikshavn Blues Festival (solo)
8. November, Agger, De Sorte Huse (solo)
9. November, Struer, Folkets Hus (solo)
11. November, Stubbekøbing, Maglebrænde Gl. Skole (solo)
12. November, Silkeborg, Rampelys (solo)
13. November, Brabrand, Det Gamle Jazzværk (solo)
14. November, Aarup, Industrien (solo)
15. November, Tønder, Hagges (solo)

Legenden Bo Diddley kaldte ham "One helluva guitar player" - og anmeldere har udnævnt ham til at være "The European Bluesman". På dåbsattesten står der Hans Theessink.

Født i Holland, i dag bosiddende i Østrig. Hans Theessink boede i DK i 70´erne og har bibeholdt sit danske statsborgerskab. Profession: sanger, sangskriver og guitarist - og med de internationale landeveje som andet hjem, siden han i slutningen af 60erne blev professionel musiker.

Theessink er kendt som en af Europas stærkeste blues-guitarister - med speciale i teknikker som Bottleneck og Fingerpicking og med en intens og medrivende vokal, der fik en anmelder til at beskrive sangeren som "...sidder han med fødderne i Mississippi flodens mudrede vande".

At han så derudover er en dreven og lun entertainer, gør bare en koncert med Theessink til en ekstra god oplevelse. Gennem sin lange karriere har Hans Theessink optrådt over store dele af verden - og det siger noget om hans kvaliteter, at det undervejs er blevet til stop på prestigefyldte festivaler som
New Orleans Jazz & Heritage Festival og Chicago Blues Festival.

Hans Theessink har en omfattende pladeproduktion bag sig - der også tydeligt viser, at selvom han vitterligt er en eminent blues-musiker, så er han også meget andet. På Theessinks nyeste udgivelser - som "Visions" (duo plade med Terry Evans), "Slow Train" (2007) "Bridges" (2004) og live-DVDen "A Blues & Roots Revue" (2004) - er der stærke afstikkere til genrer som gospel, ballader, afrikansk roots og reggae, alt sammen serveret lige indsigtfuldt og med den åbenlyse glæde og smittende begejstring for musikken, der alle dage har været Theessinks varemærke.

Fotos kan hentes på: www.theessink.com

Relevant information

http://www.theessink.com


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire