Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/08-10   -   Pressemeddelelse

Ester Brohus "Coming Home" release 4. oktober

Ester Brohus "Coming home"
Release den 4. oktober 2010
Produceret af: Janus Bechmann

Personlig hilsen fra Ester Brohus
"Coming home" er 10 nye sange fra mig samt vores familiesang "One day at a time" skrevet af
Kris Kristoffersen og Marijohn Wilkins. Familien Brohus indspillede den samme sang på et kassettebånd for 30 år siden en weekend i skolens aula i Hedensted.
Den gamle og den nye indspilning kan høres på "Coming home".

Det blev til 16 år, hvor vi som familie, far, mor og fire søskende, hver week-end pakkede traileren med anlæg og kørte hjemmefra for at spille en koncert et eller andet sted i Danmark.
Man kan ikke sige, at kvaliteten af vores musikalske optræden var til at prale af, men det var ligesom ikke det, der var gældende.
Vi spillede på markedspladser, idrætshaller, kirker, fængsler, hvilket vi jo stadig gør i dag.
Ja, selv på Roskilde Festivalen i 1976 i et lille gospeltelt, der stod midt på pladsen.
Det var tydeligt, at jeg var den af vi børn, der skulle føre den musikalske arv videre.
Disse år kalder jeg den første periode af mit musikalske liv, og der er tre.

Der er nu gået seks år siden, min sidste plade "When time comes" udkom.
Kort tid efter udgivelsen besluttede jeg mig for, at vi som band skulle afsted så meget som muligt for at blive godt sammenspillet.
For to år siden rejste vi til Nashville på studietur for at blive tanket musikalsk op.

Bandet skulle kende til country kulturen, og måden man lever med musikken på i USA.
Vi besøgte Sun studiet i Memphis, for at undersøge, hvordan man i virkeligheden optog lyden på Johnny Cash, Elvis Presley, Jerry Lee Lewis, Carl Perkins o.m.a. i 50erne, hvor alt blev optaget i et rum.
Hver person fik deres kryds at stå på, netop der hvor man lød bedst.

Vi tog hjem til vores lille studie og fandt hvert vores kryds.
For at blive i ånden valgte vi at kalde træhytten i Knebel "Little Memphis". Det betød, at sangene blev indspillet ind i et, og det er min forhåbning, at det kan høres, når man lytter til "Coming home".

Trackliste på Coming home
It´s me talking: Ester Brohus/Ester Brohus
Who´s gonna let you down tonight: Ester Brohus/Ester Brohus
Jailsong: Ester Brohus, Janus Bechmann/Ester Brohus
Sweetheart: Ester Brohus/Ester Brohus
Missing you: Ester Brohus/Ester Brohus
Worried eyes: Ester Brohus/Ester Brohus
Lonesome dreamer: Ester Brohus/Ester Brohus
Not perfect but forgiven: Ester Brohus/Ester Brohus
It´s a lie: Ester Brohus/Ester Brohus
Coming home: Ester Brohus/Ester Brohus
One day at a time: Kris Kristoffersen/Marijohn Wilkins

Mit band er: Janus Bechmann, David Stevens og Sabrina Brohus
"Countrymusik er sundt for sjælen"
Mere info på www.esterbrohus.dk

Coming Home udkommer d. 4. Oktober på Little Memphis Recordings distribution via Gateway

Relevant information

http://www.theessink.dk


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire