Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/07-11   -   Pressemeddelelse

HUSH gearer op til stor koncertaktivitet

Med udgivelsen af det sprudlende country pop album "Dark Horse" d. 28. februar sparkede HUSH et særdeles travlt og varieret koncertår i gang.

I foråret lagde bandet de velbesøgte danske spillesteder ned med en række levende og indlevede koncerter med applaus fra både publikum og anmeldere til følge. Under overskriften "Pragtfulde HUSH" kvitterede BT med 5 stjerner for koncerten på Bremen i Kbh, og GAFFA skrev om POSTEN showet bl.a: "Hush rørte publikum i Odense med deres varme udtryk og menneskelige tekster. Publikums fastlåste blikke fortalte alt om, den intensitet som koncerten indeholdt. Nærmest eskapistisk."

For tiden står der festivaler på programmet, og man kan stadig nå at opleve HUSH bl.a. på Samsø Festivalen. På den nyligt overståede Skagen Festival blev bandet hasteindkaldt som erstatning for et sygdomsramt Savage Rose. Nordjyske Stiftstidende gav under overskriften "Reservernes Triumf" koncerten hele 6 stjerner.

Henover sommeren spiller HUSH desuden trio-opvarmning for Kim Larsen på hans store udendørsshows og dette rundes af med to dage i Den Fynske Landsby d. 18. og 19. august.

Som noget helt særligt inviterede P4 for nylig HUSH til at deltage i efterårets MUSIKMØDE PÅ P4. Og d. 26. august indtager duoen Nationalscenen i DR's Koncertsal, flankeret ikke blot af deres faste liveband men af hele Radiounderholdningsorkesteret! Der er lagt op til en fantastisk aften med HUSH's bagkatalog i helt nye arrangementer af Ole Hansen (har tidligere arrangeret stryg/blæs m.m. på HUSH's albums og er desuden kendt fra Hanne Boel, Randi Laubek, TV2, Lars H.U.G. m.m.fl.) Sangerinde Dorthe Gerlach udtaler: "Jeg har det ærligt talt lidt som Askepot, der skal til bal på slottet! Glæder mig helt vildt til at stå på scenen i Koncertsalens magiske rammer og så oven i købet med et stort pulserende orkester i ryggen..."

Herefter sætter evigt fleksible HUSH endnu en gang nye sejl på skuden, når de i oktober, november, december spiller en lang efterårsturné som trio sammen med roots-ekvilibristen Rune Kjeldsen.
På landets mange små spillesteder og kulturhuse får man chancen for at komme helt tæt på HUSH i et intimt og eksklusivt set-up.

Her er den komplette liste over HUSH's koncertaktivitet:

15/07 KIRSEBÆR FESTIVAL, KERTEMINDE
21/07 SUPPORT FOR KIM LARSEN, SKAGEN
23/07 SAMSØ FESTIVAL
04/08 VIG KIRKE (TRIO)
18/08 SUPPORT FOR KIM LARSEN, DEN FYNSKE LANDSBY
19/08 SUPPORT FOR KIM LARSEN, DEN FYNSKE LANDSBY
26/08 MUSIKMØDE, DR'S KONCERTHUS, KONCERTSALEN (med Radiounderholdningsorkesteret)

HUSH M BAND, EFTERÅR:
22/09 SLAGELSE MUSIKHUS
24/09 ESBJERG MUSIKHUS
29/09 STARS, VORDINGBORG
30/09 PAVILLIONEN GRENÅ
01/10 DET MUSISKE HUS, FREDERIKSHAVN

HUSH TRIO MED RUNE KJELDSEN, EFTERÅR
29/10 PADBORG VILSBÆK HUSET
02/11 SKØRPING MUSIKSTATION
03/11 FREDERICIA, BRUUNSKE PAKHUS
04/11 GALTEN, BIO HUSET
05/11 RINGE, FODERSTOFFEN
06/11 AGGER, DE SORTE HUSE
09/11 STORE HEDDINGE, KULTURFORENINGEN SPILLEDÅSEN
10/11 VANLØSE KULTURSTATION
11/11 BRØNS, FORENINGSHUSET
12/11 FREDERIKSVÆRK, GJETHUSET
16/11 ISHØJ MUSIKCAFE
19/11 THISTED MUSIKTEATER
23/11 THEM, MEDBORGERHUSET TOFTEBJERG
24/11 BRANDE, REMISSEN
25/11 HOTEL GLEDBJERG, GLEDBJERG
26/11 LYSTRUP MUSIKFORENING
02/12 SORØ, KULTUR CAFE LUDVIG
10/12 HADSTEN, KULTURHUSET SLØJFEN
16/12 SØNDERBORG

Om "Dark Horse" skrev anmelderne bl.a:

"Når man først er kommet i gang med at høre det nye udspil fra Hush, kan man slet ikke lade være med at spille den igen og igen." - Jyllandsposten, 5 stjerner

"Og det trækker bestemt ikke ned, at Dorte Gerlach på den ene side kan lyde nøjagtigt lige så sødmefyldt som Dolly Parton - men på den anden side også kan så meget andet. Over alt på "Dark Horse" (be)viser hun, at hun har en stemme i særklasse." - Nordjyske Stiftstidende, 5 stjerner

"Men når de kan i Nashville, så kan de vel også i København. Og på "Dark Horse" leverer Hush country-pop af så høj klasse, at kun et fjols vil vende det døve øre til." - BT, 4 stjerner

"Der burde være flere danske bands som Hush. Bands der sætter en ære i at spille rendyrket country uden ironi eller et glimt i øjet. Det gør Hush, og har man først accepteret, at det er det, de gør, så kan man koncentrere sig om sangene, som på bandets nyeste og charmerende udspil 'Dark Horse' er små, lette, melankolske og helt ubesværede popperler serveret på et fornemt fad af dobro guitar, hammondorgel, trommer, violiner, cello, mandolin og harmonika." - Soundvenue, 4 stjerner

"Hush har denne gang - godt hjulpet på vej af et særdeles velspillende backingband - formået at bringe den samme autenticitet, som præger gruppens koncerter, med sig i studiet. Og resultatet er et helstøbt og let tilgængeligt album, som leder tankerne hen på Dolly Parton og Norah Jones, når disse er bedst." - Fyens Stiftstidende, 4 stjerner

"Dark Horse rummer netop det nærvær og den spilleglæde, der gør Hush's nye cd til et nyt glædeligt bekendtskab med det bedste fra countrymusikken. Inden for rammen af Hush's musik hører nok kendte country-ikoner som Kenny Rogers, Garth Brooks og Dolly Parton, men her skiller Hush sig klart ud med en skandinavisk tilgang og matcher så de nævnte ikoner med et fremragende melodimateriale." - Jydske Vestkysten, 5 stjerner

www.hush.dk
www.myspace.com/thesoundofhush
www.facebook.com/pages/HUSH/35231746276
www.targetrecords.dk
www.targetdistribution.dk/hush

Relevant information

http://www.theessink.dk


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire