Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
16/12-11   -   Pressemeddelelse

Søren Ryge & Grevinden på Tredje

Søren Ryge's "Ti Gode Historier" og Per Wennicks "Grevinden På Tredje" er begge vedkommende og enestående portrætprogrammer, som danskerne virkelig har taget til sig.

"Ti Gode Historier" er den nyeste dvd i serien "Søren Ryge Præsenterer". Forgængeren om "Anders & Julius" solgte over 50.000 eksemplarer, og slog for alvor fast at Søren Ryge og hans portrætprogrammer er blandt de mest enestående og folkekære vist i dansk tv.

Søren Ryge fortsætter salgssuccesen med "Ti Gode Historier", som allerede nu har solgt over 30.000 eksemplarer, og som har ligget i toppen af hitlisten siden den udkom i start november. (Kilde: www.hitlisten.nu)

På "Ti Gode Historier" har Søren Ryge fundet ti gode udsendelser frem som han selv holder meget af - de er alle lavet i årene 1992-2007. Det er bl.a. historierne om Den Røde Smed, Evalds Hvidkålssuppe, Ketty & Jens Børre og mange flere.

Søren Ryge kan bl.a. opleves i Cafe Hack's årlige Julekoncert, som i år sendes på P4 søndag d. 18. december kl. 10:00-12:00. Og noget tyder på at portrætprogrammer, som på en ægte, hudløst ærligt og vedkommende måde går tæt på interessante danskeres liv, hverdag og historie - er noget som vi danskerne holder meget af.

"Grevinden På Tredje", som blev udsendt på DVD for første gang i oktober, er den prisbelønnede dokumentarist Per Wennicks helt fantastiske portræt af den 96-årige excentriske millionøse Erna Hamilton. "Grevinden På Tredje" er absolut også et af de portrætter, som danskerne gerne vil have et gensyn med.

Og hvem tåler ikke et gensyn med denne helt enestående kvinde med udtalelser som: "Jeg får børn af forbavselse", "Papegøjer snakker - jeg taler" og "Jeg vil ikke have deres frugtvogn stående", for blot at nævne nogle af de mindeværdige sætninger, hun kom med, og som er kommet til at indgå i sproget. "Grevinden på Tredje" er at finde på denne uges hitliste på en 10. plads.

Relevant information

http://www.theessink.dk


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire