Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/12-11   -   Pressemeddelelse

Kira på turné med hyldest til Holiday

Kira tager på turné med sin hyldest til Holiday.

For at følge op på den anmelderroste udgivelse "Memories of days gone by", drager Kira og hendes band på en mindre turné rundt i landet fra midten af Feb 2012.

Kira optrådte første gang med sit hyldest projekt ved en udsolgt koncert under jazz-festivalen i 2010. Efterfølgende blev det til en række stemningsfulde koncerter rundt i landet, bl.a. i et stuvende fuldt Statens museum for kunst under vinterjazzen i 2011 og igen i Glassalen under sommerens jazzfestival.

Disse koncerter med saxofonisten Jakob Dinesens originale arrangementer, blev udgangspunktet for hendes indspilninger af materialet fra ovennævnte udgivelse. Mange har indspillet Billie Holidays sange, men hvad der er exceptionelt når Kira Skov vælger at optræde med dem, er, at vi, der i forvejen kender Kira og hendes intense nærvær på en scene, også ved, at hendes vokal altid er gennemsyret af absolut nødvendighed.

Hun undlader ethvert forkølet forsøg på at lyde som Billie - tværtimod har Kira valgt disse sange, fordi de gennem hele hendes voksne liv, er blevet en integreret del af hendes personlighed. Derfor måtte Kira på et tidspunkt arbejde med dem. Repertoiret består ikke bare af de sange Billie gjorde til klassikere, men også af mere ukendt materiale kombineret med stykker skrevet af Kira selv i samarbejde med bassisten Nicolai Munch-Hansen.

Pressen skrev følgende om albummet:

6 stjerner "Eminent melankoli. Albummet har klassikerstatus (!) og løfter Kira op i den kunstneriske liga"
Kultunaut

5 stjerner - "fascinerende og fænglsende Kira Skov"
Berlingske Tidende

5 stjerner - "Sofistikerede Kira fortolker Billie Holiday med åbenlys autenticitet og udtryksstyrke... den er ganske enkelt sublim!",
Gaffa

5 stjerner - "Kira finder sin helt egen plads...føler du dig eventyrlysten vil du blive belønnet"
B.T.

5 stjerner: "Hvem ka'? Kira ka'! Sjældent nærværende og smukt. Simpelthen et must!"
Alt for damerne

5 stjerner - "Læn dig tilbage og nyd klassikere i fornemme fortolkninger",
Nordjyske Stiftstidende

5 stjerner " Det er Kira der er stjernen her... lad dig forføre af den fængslende vokal og den stemningsfulde musik"
Lydtapet

4 stjerner " Kira synger med større intensitet end på alle Kindred Spirits udgivelserne tilsammen".
Jyllandsposten.

"Kira Skov efterlader kolleger, kritikere og publikum måbende af misundelse"
Arbejderen

"Kira kan synge med lige dele længsel, nærvær, tristesse, styrke og sårbarhed... en gribende ægthed"
Jazznyt


Live bakkes Kira op af et stærkt hold bestående af:

Heine Hansen, klaver
Nicolai Munch-Hansen, bas
Mads Hyhne, trombone
Jakob Dinesen, saxofon
RJ Miller, trommer


23.02 - Posten, Odense
24.02 - Skive Theater
29.02 - Århus TBC
02.03 - Studie 2. DR, Kbh
03.03 - Mungo park, Allerød
04.03 - Holbæk Jazzklub
08.03 - Toldkammeret, Helsingør
10.03 - Huset i Ålborg

Billetterne er sat i salg.

Tjek mere på http://www.facebook.com/#!/pages/Kira-Skov-official-page/314548578248

Relevant information

http://www.theessink.dk


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire