Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
06/01-12   -   Pressemeddelelse

Pil & Liv laver musik til dansk succesfilm / debutalbum på gaden til marts

PIL & LIV LAVER MUSIK TIL DANSK SUCCESFILM
Søsterduoen med på soundtracket til Henrik Ruben Genz´ 'Undskyld Jeg Forstyrrer'.
Debutalbummet udkommer til marts

Efter at have spillet i årevis i mere ubemærkede sammenhænge, har de to unge søstre Pil & Liv Clausen fået en fin start på den mere offentlige del af deres karriere med singlerne 'Relationship' og 'Paperbag'.

Begge sange har været i rotation på bl.a. P3 og P4 i løbet af 2011 - og af den vej ramte Pil & Liv ørerne på filminstruktøren Henrik Ruben Genz ('Frygtelig lykkelig', 'En som Hodder'). Genz var i gang med sin nye film
'Undskyld Jeg Forstyrrer' og ledte efter sange til filmens soundtrack. Pil & Livs 'Relationship' blev valgt til en af filmens startscener - og Genz spurgte desuden pigerne om de ville skrive en sang direkte til filmen. Det blev til 'Loopholes', der står stærkt i en af den færdige films centrale scener.

Check Pil & Liv og 'Relationship' i denne lille teaser fra 'Undskyld Jeg Forstyrrer': http://www.youtube.com/watch?v=2BWV8woxxsA

'Undskyld Jeg Forstyrrer' er på samme tid en ung kvindes udviklingsrejse, fra hæmmet lillepige i gummisko til fuldt udfoldet kvinde i pels og stiletter - og en hudfletning af et til tider ganske navlebeskuende kunstnermiljø. En grovkornet og lystig beretning om at finde sin plads i en verden, hvor det indimellem kan være svært at finde ud af, hvor grænsen går mellem gal og normal.

'Undskyld Jeg Forstyrrer' er instrueret af Henrik Ruben Genz, der også stod bag filmatiseringen af Erling Jepsens roman 'Frygtelig Lykkelig' i 2008. I de bærende roller ses Sara Hjort, der fik sit store gennembrud i Morten Gieses 'Vanvittig forelsket', Nicolas Bro, Søren Østergaard, Peter Gantzler, Stine Stengade og Lotte Andersen.
'Undskyld Jeg Forstyrrer' havde premiere torsdag den 5. januar 2012 og har fået fornemme anmeldelser.

Mere om filmen på: facebook.com/UndskyldJegForstyrrer

Pil & Liv udsender deres debutalbum i marts 2012. Mere om dem på:
http://www.facebook.com/pages/Pil-Liv/10150098117515290

Relevant information

http://www.theessink.dk


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire