Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
26/06-12   -   Pressemeddelelse

Tako Lako udfordrer sig selv og fans med genrebrydende debutalbum!

"Through The Mud" release 9. August på Skanderborg Festival

TAKO LAKO UDFORDRER SIG SELV OG FANS MED GENREBRYDENDE DEBUTALBUM!

Tako Lako har gennem de sidste fem år opnået kultstatus i Skandinavien og England for deres ekstatiske liveshows.
Det har bragt dem forbi anerkendte festivaler som Roskilde Festival, The Big Chill (UK), Bestival (UK) og ikke mindst den legendariske
Glastonbury Festival (UK).
Nu er Tako Lako klar med deres debutalbum "Through The Mud" - et album der viser en helt ny side af bandet. .

LIVEBAND MED KULTSTATUS
Tako Lako er et af de få danske bands, der har formået at skabe sig et navn, udelukkende på livescenen.
Rygtet om bandets liveshows har spredt sig langt ud over Danmarks grænser, og gang på gang har det vakt anmeldernes begejstring; ikke mindst til koncerterne på SPOT, hvor de to år i træk har fået 6-stjernede anmeldelser. Musikken betegner bandet selv som "psychedelic gypsy beat",
men Tako Lako har formået at bryde ud over genregrænser, og har de sidste år gjort indtog på større mainstream festivalscener som
Glastonbury Festival; og branchefestivaler som SPOT Festival og Berlin Music Week. .
ALBUMMET
Tako Lako udgiver i starten af august 2012 deres debutalbum 'Through The Mud'.
På albummet udfordrer Tako Lako både sig selv og deres fans, ved ikke kun at levere de eksplosive energiudladninger,
som de er kendte for. Albummet viser en komplet ny side af bandet, da man trænger ned i langt dybere lag (både musikalsk og lyrisk), end før.
Sangene omhandler identitet, rødder og generationskløfter; man følger en fortæller med serbiske rødder, der i løbet af albummet gennemgår en rejse fra fortidens dystre minder, og som gennem en indre kamp efterhånden bliver vendt over i en optimistisk tro på fremtiden.
Den sanselige lyrik bygger på forsanger Ognjen Curcics oplevelser med den serbiske kultur, og sin egen kamp mod depressionen;
ikke desto mindre kan pladens temaer overføres på mange generationer uafhængigt af landegrænser, kulturer eller skæbner. . .
Albummet og titlen 'Through The Mud' fortæller, hvordan man nogle gange er nødt til at kæmpe sig igennem en masse skidt, for at finde glæden på den anden side. Tako Lako viser, at det netop er optimismen og troen på fremtiden, der har drevet bandet, og på den måde står titlen 'Through The Mud' også som et billede på bandets egen udvikling. Deres kamp mod de fordomme og genrebarrierer, som de har mødt undervejs, frem til der hvor de står nu, som et anerkendt navn. .

'Through the Mud' er et modigt debutalbum fra Tako Lakos side, da det ikke kun er festen, der kommer i første række,
men derimod et krav om fordybelse og indlevelse; et stemningsmættet, ligeledes festligt og mørkt album, der bryder med genrer og forventninger.


http://www.facebook.com/TakoLako?ref=ts
http://www.takolako.dk/

TAKO LAKO er:

OGNJEN CURCIC, Vokal
ANDREAS BROBY JENSEN, Pianist, harmonika, synth
SØREN STENSBY, violin, guitar
PHILIP ZUBIN HORMOZI KÖPPEN, Bas
JOHAN CHRISTIAN DYNNESEN, Trommer
MALENE BRASK OLSEN, Klarinet & Saxofon


Tako Lako live 2012
16-18. juni - Beach break (UK)

14. juli - Cph. jazz festivalen
19-22. juli - Secret Garden Party (UK)
4. august - Den Grimmeste Festival
9. august - Skanderborg festival
19-24. august - Green Man og Shambala festival (UK)
25. august - Tønder festival
27. august - Tivoli - Kbh.

7. september - Kulturnatten Odense

19. oktober - Loppen, Kbh.
26. oktober - Templet, Lyngby

9. november - Cafe von hatten, Randers
10. november - Studenterhuset, Aarhus
12-29. november - ROSA's efterskole tour 2012
30. november - Stars, Vordingborg

1. december - Forbrændingen, Albertslund.
7. december - Kulisselageret, Horsens
8. december - Kansas City, Odense
14. december - Kulturhuset, Vanløse


Relevant information

http://www.theessink.dk


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire