Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-12   -   Pressemeddelelse

Tako Lako efterårsturné

Tako Lako tager på efterårsturné!
I forbindelse med udgivelsen af det anmelderroste debutalbum "Through the Mud" drager Tako Lako af sted på en efterårsturné, som bringer bandet og deres berygtede liveshow forbi spillesteder i Danmark.

Anmelderrost debutalbum og liveband
Tako Lako, der selv beskriver deres musik som "Psychedelic Gypsy Beat", har forud for udgivelsen af deres debutalbum på dette års Skanderborg Festival, opnået kultstatus blandt fans og anmeldere for deres ekstatiske shows i både England og Danmark. Bandet har optrådt på flere anerkendte festivaler som Glastonbury Festival og Roskilde Festival.

Tako Lako's debutalbum, "Through the Mud", der udkom i starten af august, har fået en fremragende modtagelse af den danske anmelderskare. Albummet fik bl.a. 5 stjerner af GAFFA's anmelder Torben Holleufer, der skrev: "Tako Lako tør være anderledes og har skabt et medrivende album, der må fortsætte deres opstigen på det internationale marked."

Efterårsturné
Tako Lako starter deres efterårsturné på Loppen den 19. oktober og slutter den 14. december i Vanløse. Philip Zubin Hormozi Køppen bassist i Tako Lako udtaler om den forestående turné: "Selvom vi har fået rigtig gode anmeldelser for albummet, så er vi først og fremmest et liveband, der strutter af spilleglæde. Derfor ser vi rigtig meget frem til at komme ud og spille sangene fra albummet i byer og på spillesteder, som vi ikke tidligere har gæstet".

I forbindelse med turnéen vil Tako Lako holde forskellige konkurrencer og events.
For mere information om de forestående arrangementer skal man holde øje med bandets Facebook side, der løbende vil blive opdateret: www.facebook.com/takolako

Tako Lako kan opleves følgende steder:
19. oktober - Loppen, Kbh.
26. oktober - Templet, Lyngby
9. november - Cafe von Hatten, Randers
10. november - Studenterhuset, Aarhus
12-29. november - Rosas efterskoletour 2012
30. november - Stars, Vordingborg
1. december - Forbrændingen, Albertslund.
7. december - Kulisselageret, Horsens
8. december - Kansas City, Odense
14. december - Kulturhuset, Vanløse

www.takolako.dk
fotos: http://www.skandinavian.dk/presse/takolako/

Relevant information

http://www.theessink.dk


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire