Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/11-12   -   Pressemeddelelse

Danske bands på verdens største branchefestival

Den danske musikbranche har de sidste par år oplevet stor interesse fra udlandet, og igen i år er der danske bands at finde på verdens største branchefestival, South By South West (SXSW), der finder sted i Texas, USA.
Fremadstormende bands som The Blue Van, Reptile Youth og Tako Lako er blevet offentliggjort .

Verdens største branchefestival
Branchefestivalen South By South West (SXSW), der bliver afholdt i marts måned i Austin, Texas, forvandler hvert år byen til et gigantisk samlingssted for musikere og branchefolk. Sidste år var der på det officielle program registeret over 2.000 optrædende bands og artister samt over 250.000 besøgende gæster. SXSW regnes blandt branchefolk som en af de mest indflydelsesrige festivaler i verden.

Efterspørgsel på danske bands fra udlandet
Der er i de seneste par år kommet øget fokus på danske bands i udlandet, herunder specielt fra Tyskland, England, Kina og ikke mindst USA.
Et af de offentliggjorte bands til SXSW 2013 er de danske himmelstormere Tako Lako, der selv beskriver deres genre som Psychedelic Gypsy Beat. De udgav i august måned deres debutalbum "Through The Mud", som modtog 5 stjerner af GAFFA. Tako Lako har stor succes i udlandet, særligt på det hårde engelske marked, hvor bandet tidligere har optrådt på den legendariske Glastonbury Festival, som et af få danske navne.

I forhold til bandets offentliggørelse på SXSW udtaler bassist i Tako Lako, Philip Zubin Hormozi Køppen: "Vi er sindssygt stolte af at få denne mulighed for at nå længere ud med vores musik og få et ben ind på det amerikanske marked. Samtidig ved vi, at det bliver en stor udfordring og noget helt anderledes end at optræde på SPOT festival i Århus. Vi ser frem til nogle hektiske dage på verdens største branchefestival".
Derudover er de danske bands Reptile Youth og The Blue Van også blevet præsenteret på South By South West festivalen, der finder sted
d. 8.-17. marts 2013.

Relevant information

http://www.theessink.dk


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire