Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/02-13   -   Pressemeddelelse

Bryan Ferry giver koncert i Mølleparken i Sønderborg den 31. august

Med Bryan Ferry på plakaten har Kultur i Syd formået at trække et af de helt store navne til den hyggelige friluftsscene midt i Sønderborg by. Bryan Ferry regnes for at være blandt de største rock- og popsangere Storbritannien har fostret, og en af de mest egenartige.

Den høje, ranke sanger er som klippet ud af et modemagasin. Sådan var Bryan Ferry, da han i 1971 stiftede bandet Roxy Music, og sådan vil han stadig fremstå, når han den 31. august går på scenen og giver koncert i Mølleparken i Sønderborg.

Med sit aristokratiske udseende og sine korrekte manerer har Bryan Ferry altid skilt sig ud fra mængden af britiske pop- og rockmusikere. Hans sangstil er så anderledes og hans kompositioner og cover versioner af andres sange så personlige, at han i sin snart 45 årige karriere har formået at holde sig på toppen og i spotlyset.

Parallelt med turneer som forsanger for Roxy Music har Bryan Ferry gennem årene passet en solo karriere. 14 studiealbums er det blevet til i eget navn, heriblandt albummet "Dylanesque", hvormed han hylder Bob Dylan, som i særlig grad har inspireret ham.

I 1999 overraskede Bryan Ferry med det tilbagelænede album "As Time Goes By", hvori han crooner sig gennem 15 gamle evergreens. Hans nyeste album kom i 2012, og markerede endnu et spændende og meget vellykket eksperiment. Det hedder "The Jazz Age" og henter sin inspiration fra Duke Ellingtons Cotton Club band og 1920'ernes jazz revolution.

Koncerten i Mølleparken vil byde på det bedste fra alle perioder i Bryan Ferrys lange karriere. Han vil lægge blødt ud med numre fra det nye album. Derefter tager han publikum med på en lang og spændende rejse gennem sit musikalske landskab, idet han mixer egne hits med det bedste han har præsteret sammen med Roxy Music.

Bryan Ferry ankommer til Sønderborg med "The Bryan Ferry Orchestra", og Bryan Ferry udtaler om koncerten:
"I am looking forward to incorporating material from my latest album 'The Jazz Age' in the set at Sonderborg.
This will be the first time the Bryan Ferry Orchestra will have played live in Denmark and we will be adding vocals to several of the jazz arrangements as well as being joined in the second half of the show by members of my regular band".
Så både nyt materiale og alle hans Greatest Hits fra både Roxy Music og solokarrieren, vil kunne opleves til koncerten i Sønderborg.

Koncerten i Sønderborg er den eneste koncert med Bryan Ferry i Danmark i 2013!!!

FAKTA: Praktiske oplysninger

Hvad: Koncert med rock, jazz og evergreens
Hvor: Mølleparken, Sønderborg
Hvornår: Den 31. august 2013 kl. 20:00
Pris: 450 kr.
Billetsalg: Billetnet.dk og tlf. 7015 6565 fra 22. februar kl. 10:00
Arrangør: Kultur I Syd
Parkering: se www.kulturisyd.dk.
Presse: Officielle fotos kan downloades fra www.kulturisyd.dk



Relevant information

http://www.theessink.dk


Pressekontakt


Firma

MT Promotion
Skorpionen 86
6710 Esbjerg V, Danmark

  26226711

http://www.theessink.dk

Modtag nyheder fra MT Promotion på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater