Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/08-16   -   Pressemeddelelse

MTG lancerer i dag ny digital gratis-tjeneste - Viafree

MTG lancerer ny digital tjeneste, i både Sverige, Norge og Danmark, der samler alt gratis video-indhold. Navnet er Viafree, og det er den eneste reklamefinansieret streaming-tjeneste herhjemme, som gratis tilbyder mere end 3000 timers TV-underholdning og helt eksklusivt indhold.

Viafree går i luften i dag og erstatter samtidig tjenesten TV3Play. For forbrugeren betyder det en helt ny digital optimeret platform i brugervenligt design, der gør det nemt at få adgang til og manøvrere i alt det gratis indhold, der bliver mulighed for at streame.

Nye programmer eksklusivt til Viafree
Samtidig med, at Viafree lanceres har også et helt nyt program specielt udviklet til Viafree premiere i dag - nemlig 'Linse og de bare bryster'. Flere eksklusive programmer på Viafree vil følge i efteråret. Derudover vil meget af MTG's andet dansk produceret indhold som 'Familien fra Bryggen' og 'Paradise Hotel' også være tilgængeligt. Ligesom populært indhold fra MTV, Comedy Central, TV3Sport og JuicyPlay vil være at finde i gratistjenesten. Samtidig er MTG løbende i dialog med andre broadcastere og indholdsproducenter om at få deres indhold tilgængeligt på platformen.

"Lanceringen af Viafree er for os det næste naturlige skridt i udviklingen af digitalt indhold. Viafree er et massivt løft på både funktionalitet og indhold i forhold til noget gratis streaming-produkt, der findes i dag. Vi ved, at de unge streamer mere end nogensinde, og dem vil vi fortsat gerne have godt fat i. Derfor lancerer også i dag to programmer, som kun kan ses på Viafree, og jeg kan allerede nu løfte sløret for, at der er mere spændende eksklusivt indhold på vej til netop den yngre målgruppe. Så vi glæder os til at give danskerne mulighed for at streame alt vores populære indhold helt gratis", siger Ander Oliver Andersen, Digital Direktør i MTG Danmark.

Viafree er tilgængelig fra i dag den 15. august. Hent Viafree-app'en eller stream fra viafree.dk

Pressekontakt

Mette Christiansen Barnes
Communications Manager
  41 78 25 00

Firma

MTG Danmark
Wildersgade 8
1408 København K., Danmark

  22 60 65 48
  22 60 65 48

http://www.mtg.se

Modtag nyheder fra MTG Danmark på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater