Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/08-10   -   Pressemeddelelse

Vurdering af unge giver bedre undervisning og en målrettet udviklingsproces

Jo mere man ved om et ungt menneske, desto bedre kan man skabe konstruktive rammer for udviklingsprocessen. På 10. klasse-centret i Horsens og på Hjorthøjgård opholdssted benyttes UngePAS - et vurderingssystem udviklet af Munkholm Kursuscenter, som hjælper pædagoger og underviserne samt de unge selv med at målrette udviklingsarbejdet.


På 10. klasse-centret i Horsens er man begyndt at UngePAS-teste eleverne. Det støtter eleverne personlige og faglige udvikling, såvel deres modstand mod læring som deres potentialer bliver afdækket.
"Mange af vores elever kommer til os med en drøm om at starte på en frisk. Derfor er det afgørende, at UngePAS-testen ikke kun afslører begrænsninger, men også beskriver udviklingsmulighederne. Når eleverne via deres personlige udviklingsprofil opdager, på hvilke felter deres potentialer ligger, styrker det deres selvværd og selvtillid," fastslår skoleinspektør Keld Jørgensen.

Enkelt at anvende vurderingssystemet

UngePAS-testen er udformet som et spørgeskema, som de nye klasser bruger en time på i PC-rummet - og allerede i slutningen af timen foreligger resultaterne.

"Fordi den er så nem at bruge, gennemfører vi gerne testen 2-3 gange om året, så vi kan se, hvordan udviklingen har været," fortæller Keld Jørgensen.

10. klasse-centrets elevgruppe har typisk haft svært ved at modtage læring, så det er en udfordring at finde ud af, hvordan de hver især lærer bedst - hvilken kontekst de skal lære i, og hvilke metoder der fungerer.

"UngePAS øger forståelsen af elevernes modstand og muligheder, og lærerne benytter i høj grad testen som en anledning til at revurdere deres pædagogiske praksis: Hvordan stemmer praksis overens med elevernes behov, og kan undervisningen målrettes bedre?" siger Keld Jørgensen.

Målrettet pædagogisk arbejde fra dag 1

På Hjorthøjgård er det også vigtigt at få dannet et helhedsbillede af de 12-25-årige unge, der kommer til opholdsstedet. Personlige, psykiske og intellektuelle styrker og svagheder skal afdækkes, så det pædagogiske arbejde kan indrettes præcist efter den unges behov.

"Ved at anvende UngePAS kommer vi i gang fra dag 1 - i stedet for at bruge tid på at eksperimentere og lege gætteleg. Med almindelig samtale tager det flere dage at finde frem til vigtige informationer om den unges tænke- og væremåder, men ved hjælp af spørgsmålene i UngePAS-testen kan vi på en halv time få de svar. Og vi finder ikke blot ud af, om den unge fx er meget konkret tænkende, men også hvordan han eller hun vekselvirker i forskellige situationer - så vi kan tilpasse vores pædagogiske tilgang efter de forskellige, følelsesmæssige tilstande, den unge kommer ind i," fortæller afdelingsleder Allan Beith.

UngePAS dokumenterer resultater

De unge gennemfører en UngePAS-test, 1-2 dage efter de er flyttet ind på Hjorthøjgård, og efter 4-6 måneder laves en ny test.

"Allerede der kan vi se, at de på nogle punkter har flyttet sig gevaldigt - de unge kan tage store skridt på kort tid, når de har nogle mål at arbejde ud fra. UngePAS-systemet styrker samarbejdet med de unge, fordi det sætter fokus på, at der skal en proces i gang, og støtter dem i at finde deres egen vej og metode, både personligt og læringsmæssigt," siger Allan Beith.

Hjorthøjgård har benyttet PAS-systemet som styringsredskab de sidste 3 år.
"UngePAS er rigtig brugbart for os. Vi får afdækket, hvilke opgaver vi får ind, og hvordan de skal løses, samtidig med at vi over for kommunen kan dokumentere, hvad opgaven kræver, og hvor langt vi er kommet - så vi løbende kan melde tilbage om, hvad kommunen får for sine penge," siger Allan Beith.

Svarer hudløst ærligt

Han var i begyndelsen forundret over, hvor hudløst ærligt de unge besvarer vurderingen.
"De har ingen fordomme omkring det at blive vurderet, og nu er det blevet en del af vores kultur. De unge snakker internt om, hvad de har scoret, og er fascinerede af, hvad det betyder at sætte ord på. Første gang de får gennemgået en test, kan de godt være rystede over det store indblik de får i deres egne potentialer. Redskabet tager den hurtigt til sig," fastslår Allan Beith.

Relevant information

http://www.munkholm.cc


Billeder


Pressekontakt


Firma

Munkholm Kursuscenter ApS
Vongevej 5
7300 Jelling, Danmark

  20 82 70 66
  20 82 70 66

http://www.munkholm.cc

Modtag nyheder fra Munkholm Kursuscenter ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire