Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/05-13   -   Pressemeddelelse

Kim Sjøgren bliver ambassadør for Musik & Ungdom

Musik & Ungdom får et nyt ansigt udadtil. Søndag eftermiddag blev den folkekære violinist Kim Sjøgren udnævnt til ambassadør for Musik & Ungdom. Det skete i forbindelse med de årlige "Musikskoledage i Tivoli", der er en af de mange musikbegivenheder, organisationen står bag.

Som ambassadør for Musik & Ungdom bliver Kim Sjøgren en del af de unges levende musikkultur. Musik & Ungdom er en landsdækkende musikorganisation, der arbejder for at give amatørmusikken et løft, og med Kim Sjøgren som ambassadør er vejen banet for at børn og unges musikglæde kommer til at vokse i den nærmeste fremtid.

"Vi glæder os meget til samarbejdet. Kim Sjøgren brænder for musikken lige så meget, som vi gør i Musik & Ungdom. Det er enormt vigtigt at værne om børn og unges musikinteresse. Kim Sjøgren rager op i det musikalske landskab med sin smittende begejstring. Han er en fremragende musikformidler, og jeg er sikker på, at vi med ham som ambassadør får skabt endnu bedre forudsætninger for at få spilleglæden frem hos børn og unge", siger formanden for Musik & Ungdom, Toke Halskov Kristensen.

Kim Sjøgren ser frem til sin nye rolle som musikambassadør.

"Det er en stor tillid, Musik & Ungdom viser mig. Jeg er virkelig glad for udnævnelsen, for kan man forestille sig noget bedre end at arbejde med børn og unge mennesker? Ikke hvis du spørger mig. Jeg glæder mig til at få stablet en masse sjove arrangementer på benene", sagde Kim Sjøgren ved udnævnelsen.

Kim Sjøgren er en ener i dansk musikliv. Han har spillet violin, siden han var 3 år gammel, og han var bare 12 år, da han blev optaget på Det Jyske Musikkonservatorium. Som 22-årig blev Sjøgren koncertmester i Det Kongelige Kapel - som den yngste i kapellets lange historie. Kim Sjøgren optræder flittigt i det meste af verden både som klassisk solist og som musikentertainer.

Værd at vide
- Musik & Ungdom blev stiftet i 1956 og blev to år senere optaget i Jeunesses Musicales International - en verdensomspændende musikorganisation, der blev grundlagt for at "samle unge om musik i stedet for krig".
- Medlemmerne af Musik & Ungdom tæller kor og orkestre og elever på danske musikskoler, kor og orkestre.

Hent mappe med billeder og logo her: http://sdrv.ms/15kr16A

For yderligere oplysninger kontakt:

Toke Halskov Kristensen, formand for Musik & Ungdom, mobil 2721 6513
Jens Povlsen, kommunikationskonsulent, mobil 2890 4077


Relevant information

http://www.musik-ungdom.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Musik & Ungdom
Farvergade 27, opg. A
1463 København K, Danmark

  +45 52 24 36 35
  +45 52 24 36 35

http://musik-ungdom.dk

Modtag nyheder fra Musik & Ungdom på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire