02/02-12
-
Pressemeddelelse
Veronica Maggio - Groovy svensker med knald på
Sverige er rig på sangerinder med perlende vokaler, men Veronica Maggio skiller sig alligevel ud fra gruppen. Med sin soul-inspirerede moderne Motown-pop med 60'er-feeling, plads til både blæsere og strygere samt en tommetyk selvironi er Veronica Maggio klar til at sætte gang i det aarhusianske koncertpublikum.
Veronica Maggio har med sit seneste album
Satan i Gatan opnået status som en af Skandinaviens bedste sangerinder. I Sverige har hun solgt over 100.000 albums, hvilket svarer til tre gange platin i moderlandet, og er samtidig nomineret til hele syv priser til den forestående Svenske Grammy-uddeling, bl.a. i kategorierne
Årets Album, Årets Artist og
Årets Sang med megahittet
Jag Kommer, der også har været et stort hit herhjemme.
"Veronica er som sanger og sangskriver det naturlige midtpunkt, og hendes klare stemme fremstår live endnu mere klar, end den gør på cd. Drengene bag hende syder samtidig af spillelyst, glæde og højt humør"
* * * * * - GAFFA - koncertanmeldelse fra 2009
Italienske rødder Den snart 31-årige italiensk/svenske sangerinde slog for alvor igennem i Danmark tilbage i 2009, hvor singlen
Måndagsbarn hittede i hele Norden og blandt andet var Ugens Uundgåelige på P3. Singlen banede vej, for at Veronica Maggios andet album
Och vinnaren är... blev udgivet i både Norge og Danmark. I 2009 turnerede Maggio i hjemlandet og gav også enkelte koncerter i Danmark.
Veronica Maggios graviditet i 2010 tvang hende af scenen i en periode, men hun brugte sin barsel på at skrive sange til sit tredje album, blandt andet hittet
Jag Kommer. Resultatet af anstrengelserne udkom i maj 2011, og Satan i Gatan blev et helstøbt svensk-sproget popalbum, hvor Maggio sprudler i rollen som en feststemt pige sidst i tyverne, som engang imellem opdager, at hun er nybagt mor i begyndelsen af trediverne.
"[...]et forfriskende ungdommeligt letsind præger teksterne, såvel som musikken, der er en organisk blanding af elektronisk funderet pop og gode, gamle tricks med velplacerede strygere og blæsere"
4 - hjerter - Politiken - anmeldelse af
Satan i Gatan "Rasende skøn popplade med hjerteskærende linjer om kærlighed tilsat en blodrød, melankolsk toneklang. Maggio leverer dem med krop og sjæl, med følelse og indlevelse. Hitværdien er uden øvre grænse"
* * * * * - Berlingske Tidende - anmeldelse af
Satan i Gatan Veronica Maggio giver i denne omgang to koncerter i Danmark. Fredag den 27. april står hun på scenen på spillestedet Bremen i København og dagen efter spiller hun i Aarhus. .
Veronica Maggio
Lørdag 28. april kl. 20 - Musikhuset Aarhus, Rytmisk Sal
Kun to koncerter i Danmark
Arrangør: Musikhuset Aarhus
Billeder kan downloades fra: http://www.musikhusetaarhus.dk/presse
Yderligere information, kontakt venligst Musikhuset Aarhus,
Kommunikationsafdelingen:
Helle Nørgaard på 89 40 90 07/ hnj@aarhus.dk
Steen Larsen-Ledet på 89 40 90 15 / slle@aarhus.dk
Relevant information
http://www.musikhusetaarhus.dk