07/11-13
-
Pressemeddelelse
Hans Yde er ny systemarkitekt hos MW data
Som et led i MW datas fortsatte vækst styrker vi nu vores kompetente gruppe af systemarkitekter med endnu en branchekendt og særdeles erfaren kollega. Hans Yde tiltræder som systemarkitekt den 1. november 2013.
Spidskompetence: ERP-løsningsdesign for komplekse produktionsvirksomheder
Hans Yde har fungeret som løsningsarkitekt og funktionel konsulent inden for områderne Produktion (proces og discrete) samt Logistik og Handel på såvel danske som internationale projekter.
Kunderne har været store og mellemstore, komplekse, primært producerende virksomheder.
Hans Yde har stor erfaring i løsningsdesign, herunder integrationer til WMS og MES. Ligeledes har han gennem sine tidligere ansættelser opnået stor erfaring med implementering af ERP-systemer.
En varm fortaler for standardløsninger i Microsoft Dynamics AX
Hans Yde ser frem til at tage hul på endnu et afsnit i sin Dynamics AX-karriere:
"Jeg glæder mig til at arbejde hos MW data; især til at arbejde med større projekter inden for produktion i procesindustrien.
Især er jeg interesseret i at implementere løsninger, der anvender så megen standard som muligt, således at kunderne får en løsning, der er nem at anvende, og som løbende kan opgraderes."
Hans Yde, Systemarkitekt, MW data a/s
Pressekontakt
Christina Grundmann
Web- & Marketingkoordinator
+45 70 205 205