11/08-14
-
Pressemeddelelse
Anette Wulff Nielsen er ny Microsoft Dynamics AX seniorkonsulent hos MW data
I august måned er endnu en højt kvalificeret ansøger er sluppet igennem MW datas nåleøje. Anette Wulff Nielsen er blevet ansat i en stilling som seniorkonsulent.
PLANLÆGNING ✓
PRODUKTION ✓
SFC ✓
INDKØB ✓
VAREDISPONERING ✓
Anette Wulff Nielsen har tidligere haft titel af Produktionsplanlægger, Produktion Administration Koordinator og Indkøbs- og planlægningschef, og er således en erfaren rotte inden for områderne planlægning, produktion, SFC og indkøb/varedisponering.
De sidste 17 år har hun været ansat i produktionsvirksomheden Vikan A/S (producent af rengøringsredskaber), hvor hun var ansvarlig for alle de ovenstående områder i forbindelse med virksomhedens implementering af ERP-systemet Microsoft Dynamics AX 3.0.
Derudover har Anette suppleret sin omfattende praktiske baggrund med en projektlederuddannelse og har fungeret som projektleder på implementering af lagerstyringssystemet Apport Voice-Picking.
KENDER ALT TIL DEN NYE AX-BRUGERS UDFORDRINGER
Gennem sine mange år i en produktionsvirksomhed har Anette været dybt involveret i virksomhedens forskellige IT-løsninger - herunder Microsoft Dynamics AX:
"Jeg kommer fra 'den anden side af skrivebordet' og kender derfor alt de udfordringer, der er forbundet med, at man som medarbejder skal forholde sig til et helt nyt Dynamics AX ERP-system. Jeg har selv siddet med præcis de samme spørgsmål, og derfor kan jeg gå i dialog helt i øjenhøjde med MW datas kunder. Det er en stor styrke i det daglige samarbejde.
Samtidig ved jeg, hvor vigtigt det er at få skabt løsninger, der toptuner de daglige processer og fungerer optimalt i praksis."
Pressekontakt
Christina Grundmann
Web- & Marketingkoordinator
+45 70 205 205