Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/05-13   -   Pressemeddelelse

Unge får hjælp til at bryde negative mønstre i nyt projekt

Mere end hver anden ung i Danmark har personlige problemer. Problemer, som de unge tumler med alene. Kun få unge taler med nogen om deres problemer, fordi de føler det er flovt, pinligt, og at ingen kan sætte sig i deres sted. Undersøgelser (kilde:Yougov) viser, at seks ud af ti unge ikke har et eneste bud på, hvor de kan få hjælp, hvis de går og tumler med nogle problemer. Derfor ender de ofte med at være alene om det, der er svært. My New Story er et nyt non-profit projekt, der opfordrer unge til at dele deres personlige mønsterbrudshistorie til inspiration for andre unge.

Historier er noget, vi alle går rundt med indeni. Nogle deler vi med andre - og andre holder vi umiddelbart for os selv. Det er de sidste historier, unge opfordres til at dele i projekt My New Story. Ikke for underholdningens skyld, men for at vise andre unge, at de ikke er alene, og at det er muligt at komme videre. Også hvis man går rundt med en meget negativ historie.
En ung deler fx. sin oplevelse af at være anderledes pga. en sjælden sygdom:

"Jeg har altid følt, at jeg kiggede på verden udefra - at alle mennesker var én masse, og at jeg observerede et eller andet, jeg aldrig ville blive en del af. Jeg stod for mig selv, og alle andre var samlet i en gruppe." Sofie, 23 år

My New Story vil sætte en kæp i hjulet på de negative historier, unge fortæller om sig selv, så de ikke bliver ved med at køre i ring og forhindrer unge i at skabe det liv, de ønsker.

Vi er aktive på flere planer
På hjemmesiden www.mynewstory.dk kan man opleve unges historier om det, der har været svært, og høre hvordan de er kommet videre i deres liv. Man kan man som ung desuden finde inspiration til, hvordan man selv kan komme videre. Derudover inviterer vi til fire gratis events i 2013. Her kan unge lære mere om, hvad deres historie er - og få ideer og støtte til at bryde en negativ historie.

GRATIS EVENTS FOR UNGE
Første event afholdes onsdag d. 5. juni på Vesterbro. I samarbejde med fortællercafeen BestTellers inviterer vi unge til en aften, hvor de bliver klogere på de historier, vi fortæller om os selv - og om hvordan historier kan ændres. Vi HAR alle en historie, men vi ER ikke vores historie.
Pia Beck Rydahl og Gitte Krogsgaard Andersen er initiativtagere og projektledere på projektet. Vi er uddannet indenfor coaching, pædagogik og familieterapi og har i mange år arbejdet med unge og forældre.
* Projektet er støttet af Den Sociale Fond for Børn og Unge.

KONTAKTINFO
Kontakt os for evt. interview. Vi er 'medietrygge', og det vil glæde os at få hjælp til at gøre My New Story mere synligt for de unge derude.

Pia Beck Rydahl: tlf. 31 10 33 03
(Flere af de unge medvirkende i projekt My New Story vil gerne stå frem og dele deres historie. )


Relevant information

http://mynewstory.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

My New Story
Slotsgade 15
3400 Hillerød , Danmark

  +45 31 10 33 03
  +45 31 10 33 03

http://mynewstory.dk/

Modtag nyheder fra My New Story på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.