13/01-10
-
Pressemeddelelse
Jagten på det unikke kunsttalent er sat ind
Hvem skal vinde retten til sin helt stand på efterårets udgave af Art Copenhagen? Det er blandt andet det, kunstnerne dyster om i den nye landsdækkende talentkonkurrence KunstTalent.
Målet med konkurrencen KunstTalent er at finde landets mest spændende nye navne indenfor kunstens verden. "Talent kender ingen alder eller geografi, så alle der har lyst, kan være med," forklarer Knud Østerbye fra MyArtSpace.dk. Det er professionelle dommere, der fordeler præmier for mere end kr. 45.000,- og det er landets største kunstnerportal, MyArtSpace.dk og Art Copenhagen, der står bag konkurrencen med støtte fra en række sponsorer. Alle der har adgang til en internetforbindelse kan deltage og tilmeldingen er åben indtil den 20. februar 2010 på www.MyArtSpace.dk/KunstTalent.
PROFESSIONELLE DOMMERE
Den 20. februar vil de tre dommere, kunstkritikerne Tom Jørgensen fra Kunstavisen og Tom Hermansen fra Jyllandsposten samt galleriejer Louise Rahbek fra Larm Galleri i København, gå i gang med at votere. I første omgang vil de finde frem til 20 finalister, som derefter bliver sendt til vurdering hos Art Copenhagens messeudvalg. Efterfølgende vil dommerne træde sammen igen og vælge konkurrencens tre vindere, som vil blive offentliggjort den 26. marts.
ATTRAKTIVE PRÆMIER
Art Copenhagen præsenterer førende gallerier fra Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island, Færøerne samt Grønland og er nordens største kunstmesse for samtidskunst og moderne kunst. Messen tiltrækker kunstsamlere, kunsthandlere, kunstnere, kunstkritikere og kunstelskere fra hele Europa, så det er en stor chance for en kunstner, at få sin egen stand på netop der. Der er dog også mange andre præmier på spil: Kunstnerartikler fra Stelling.dk, professionelle hjemmesideløsninger fra Bricksite.com og gavekort til trykkeriet Illux.dk, der har specialiseret sig i tryk på lærred. Der er tre hovedpræmier, samt præmier til de øvrige 17 finalister i konkurrencen, der også bliver støttet af Kunstavisen.
Relevant information
http://www.myartspace.dk/kunsttalent