15/11-10
-
Pressemeddelelse
Danmarks største kunstnersite laver fysisk udstilling
Kunstnernes egen hjemmeside MyArtSpace.dk, arrangerer atter udstillinger i den "virkelige verden" og søger netop nu kunstnere, der ønsker at deltage.
Udstillingen bliver en del af et Open by Night arrangement i Herning Centret med kunst som det altoverskyggende tema. Erfaringsmæssigt ved man, at der kommer omkring 26.000 mennesker i centret over de to dage udstillingen varer og det hele bliver massivt markedsført med 120.000 hustandsomdelte brochurer og andre former for annoncering.
Kunstnernes eget site skaber forbindelser
Ambitionen med MyArtSpace.dk er at skabe et elektronisk mødested for alle landets kunstnere, og henvender sig derfor både til de professionelle og til vækstlaget. Ideen er at styrke kunstnernes muligheder for at danne netværk, i det der ellers kan være en ensom disciplin.
Udstilling med kunstnere fra hele landet
Ligeledes handler det om at skabe forbindelse mellem kunstnere og kunstkøberne. Udstillingen i Herning Centret er en del af denne strategi og er åben for kunstnere fra hele landet og de første 13 har allerede meldt sig til arrangementet. Heraf er der både kunstnere fra lokalområdet og fra resten af landet. Der er plads til 25 kunstnere i alt, og interesserede skal henvende sig til MyArtSpace.dk via hjemmesiden, hvor man også kan finde yderligere information.
Bagom MyArtSpace.dk
MyArtSpace.dk har i dag 1650 kunstnere tilmeldt på sitet, der udover at være et online galleri også arrangerer den store og ambitiøse talentkonkurrence KunstTalent, udstillinger, samt udgiver kataloger med kunstnerne. Det er gratis at være medlem af og bruge sitet.
Udstillingen finder sted i Herning Centret 31. marts og 1. april 2011.
Relevant information
http://www.myartspace.dk