Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/10-11   -   Pressemeddelelse

Fyrskibet Gedser Rev får en overhaling i efterårsferien

Fyrskibet Gedser Rev, som ligger i Nyhavn, er en ældre dame fra 1895, og trænger til lidt kærlig opmærksomhed. Dét får det 116 år gamle fartøj i efterårsferien, når der er arbejdende værksted på kajen i Nyhavn. Børn og deres voksne inviteres til at prøve kræfter med de teknikker, der bruges, når et gammelt skib skal have en make-over. Projektet starter på Kulturnatten.

I den første etape af renoveringsprojektet skal den stående rig overhales. Riggen er alt det, der skal til for at holde masten oprejst. Vedistandsættelsen af Fyrskibet vil det første indsats være at genbeklæde riggens 7½ m lange stålwirer med reb, dvs de tages nedrenses, genbeklædes og smøres. Wirerne "tætnes" med naturfibre og bevikles med hessian, der er mættet med koldpresset linolie.

Arbejdet kommer til at foregå på kajen foran skibet som et "arbejdende værksted" hvor alle forbipasserende kan få et kig med. Arbejdet starter i efterårsferien 10.oktober og fortsætter til 11.november.

Kig forbi mellem 10 - 17 hvor arbejdsstationen er bemandet, og hvor en del af arbejdet vil blive formidlet i børnehøjde, så også de mindste kan få lov at røre, prøve og føle. Arbejdet kommer til at foregå i et 10 meter langt telt, så man også i tilfælde af regnvejr, kan opleve det gamle håndværk. Arbejdet udføres af firmaet Sejlmager Hansens Eftf. som et undervisningsprojekt, hvor unge under uddannelse deltager.

Kulturnat
Fredag den 14/10 vil værkstedet på kajen ved fyrskibet være bemandet indtil kl. 2200.
Lørdag den 15/10 og lørdag den 22/10 arbejdes der fra 10.00 til 17.00.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Rikke Bjarnhof, rikke.bjarnhof(at)natmus.dk, tlf: 33 47 35 52
Gitte Engholm (aktiviteter), gitte.engholm(at)natmus.dk, tlf: 33 47 38 10

Relevant information

http://www.natmus.dk/


Pressekontakt


Firma

Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K, Danmark

  +45 33 47 30 07
  +45 24 67 67 82

http://www.natmus.dk/

Modtag nyheder fra Nationalmuseet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire