Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-10   -   Pressemeddelelse

Borgernes forslag til Nationalpark Mols Bjerge er lagt frem

300 hundrede ideer og forslag til den kommende Nationalpark Mols Bjerge. 300 forslag til indhold og fremtidig brug. Det er hvad sekretariatet bag Nationalpark Mols Bjerge har modtaget i den 4 måneder lange offentlige fase, som netop er slut. Under den offentlige fase afholdt sekretariatet 5 offentlige møder på Jagtslottet ved Kalø med hver deres overskrift til inspiration for borgerne. Siden maj er der afholdt 12 møder for offentligheden. Møderne har alle haft som formål at inddrage borgerne i processen omkring Nationalparken. Alle indkomne forslag ligger nu tilgængelig i digital form på Nationalparkens hjemmeside.

Overskueligt og lettilgængeligt
Ideerne og forslagene er sorteret i seks overordnet punkter: formidling, forskning, natur, kultur, friluftsliv og erhverv. De 3 hundrede forslag er nu alle digitaliseret og lagt ud på www.nationalparkmolsbjerge.dk under fanebladet borgernes sider. Her kan man nærstudere de mange forskellige ideer og lave specifikke søgninger i de mange forslag. En manual på hjemmesiden forklarer, hvordan man finder oplysninger om netop det område eller emne man er interesseret i.

Bestyrelsen i arbejde
Nu skal bestyrelsen i arbejdstøjet og i gang med at bearbejde og drøfte de 300 ideer og forslag, der er kommet ind i den første fase. På baggrund af borgernes overvældende mange input og forslag vil bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge i foråret 2011 sende et samlet forslag til nationalparkplanen i offentlig høring.

Nationalparken til Æblefestival
Nationalpark Mols Bjerge opstiller i uge 42 en pavillon med alle 300 forslag sat op på plancher og informationstavler. Det hele kommer til at foregå ved Fregatten Jylland, der igen i år danner rammen for årets Æblefestival i skolernes efterårsferie.

For yderligere information: Sekretariatsleder Mika Leth Pedersen, tlf.: 40578790- email: sekretariatet@mols.nu

Relevant information

http://nationalparker.skovognatur.dk/Mols/


Pressekontakt


Firma

Nationalpark Mols Bjerge
Grenaavej 12
8410 Rønde, Danmark

  20887174
  20887174

http://nationalparker.skovognatur.dk/Mols/

Modtag nyheder fra Nationalpark Mols Bjerge på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire