Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/01-12   -   Pressemeddelelse

12.000 danskere sikrer millioner til klimatilpasning

Det er ikke politikerne, der fører an og tager ansvar for at sikre Jorden mod de ekstreme klimaforandringer. Men danskerne har taget klimasagen i egen hånd.

På under tre år har 12.000 danske elforbrugere sikret mere end to millioner kroner til klimatilpasning.

Det er de 12.000 danskere, der har valgt at tilmelde sig NØDSTRØM. Et samarbejde mellem Folkekirkens Nødhjælp og det lille grønne energiselskab Natur-Energi, der har sikret mere end 2 millioner kroner til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for verdens fattigste.

Når danskerne køber NØDSTRØM, støtter de mennesker i de u-lande, der lige nu mærker konsekvenserne af klimaforandringerne i form af oversvømmelser eller ekstrem tørke. Samtidig køber danskerne "grøn" strøm fra vindmøller og vandkraft og investerer i udbygningen af vedvarende energikilder.

NØDSTRØM har allerede rejst 2,2 millioner kroner, men forventningen er, at tallet ender på 2,5 millioner kroner, når 2011 er omme.

- Danskerne vil og kan vinde klimakampen og ser med ærgrelse på, mens politikerne misser den ene oplagte mulighed efter den anden til klimaforhandlingerne COP17 i Durban. NØDSTRØM viser, at danskerne i stigende grad efterspørger muligheden for at selv at gøre en forskel - og gerne med et forbrug, de alligevel har, siger Mikkel Brandrup, Kommunikationschef hos Natur-Energi.

Folkekirkens Nødhjælp glæder sig også over opbakningen fra de 12.000 elforbrugere.

- Vi gør alt, hvad vi kan for de mennesker, der oplever tørke og oversvømmelser, og pengene gør en markant forskel i de lande, vi arbejder i. I Etiopien, der er ramt af den værste tørke i 60 år, opfører vi reservoirer til opsamling af den sparsomme regn, og i Bangladesh hæver vi husenes fundamenter og opbygger katastrofeberedskaber, fortæller Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær, Henrik Stubkjær.

Elforbrugerne, der er tilmeldt NØDSTRØM, har udover støtten til verdens fattigste også bidraget til en investering i to nye vindmøller i Polen. Projektet fortsætter, så der bliver endnu flere midler til klimatilpasning og nye vindmøller i de kommende år.

Fakta om NØDSTRØM

* Alle, der får en elregning, kan skifte til NØDSTRØM
* 8 procent af elregningen går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde mod sult og tørke og andre konsekvenser af klimaforandringerne
* For hver kilowatt-time, der bruges, går 3,75 øre til investering i ny vedvarende energi
* Hele el-forbruget købes fra vedvarende energikilder, såsom vind- og vandkraft

Relevant information

http://natur-energi.dk


Pressekontakt


Firma

Natur-Energi A/S
Svanevej 12
2400 København NV, Danmark

  70 27 77 10
  28 89 99 12

http://www.natur-energi.dk/

Modtag nyheder fra Natur-Energi A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.