Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/11-09   -   Pressemeddelelse

NEC skriver dansk tv-historie med overgangen fra analoge til digitale sendinger

NEC meddeler i dag, at virksomheden har afsluttet implementeringen af det digitale jordbaserede tv-net i Danmark for netoperatøren Broadcast Service Danmark A/S (BSD). Overgangen fra analoge til digitale tv-sendinger fandt sted ved midnat den 31. oktober 2009 og markerer en vigtig dato i dansk tv-historie.

BSD, der driver det nationale jordbaserede tv-net i Danmark, har med støtte fra NEC etableret en digital distributionsplatform med den nyeste generation af digitale tv-sendere, DTU-52 og DTL-10, der forener kompakt design med høj energieffektivitet. Udviklingen af infrastrukturen blev færdiggjort i overensstemmelse med planen, og BSD kunne som planlagt lukke for de analoge sendinger ved midnat den 31. oktober.

Digital-tv giver BSD's kunder et klarere og skarpere billede og introducerer sågar muligheden for at se tv i bredformat. Desuden bidrager det til den større fleksibilitet, der er nødvendig for at introducere ny tjenester som større programudbud, forøget mobilitet og HDTV.

"” Vi er stolte over at være én af de første virksomheder i Europa til at gennemføre denne overgang. En analog nedlukning er en kompleks opgave, og NEC har spillet en vigtig rolle for at gennemføre denne til tiden og på økonomisk vis, uden at nogen danskere har måttet undvære tv i længere tid, udtaler Finn Søndergaard Pedersen, administrerende direktør for Broadcast Service Danmark A/S.

"” Når vi valgte NEC som leverandør af digitale tv-sendere, var det bl.a., fordi vi benyttede deres udstyr i første etape af den digitale tv-udbygning og vidste, at deres løsninger har høj ydelse og pålidelighed, hvilket NEC endnu engang har bevist, siger Finn Søndergaard Pedersen.

"” Vi er stolte over den tillid, man har vist os ved at lade os deltage i en så forholdsvis avanceret installation. BSD og Danmark ligger i front, og det er prisværdigt, at det er lykkedes dem at gennemføre en samtidig overgang i hele landet, udtaler Mats Wenner, Sales Manager Network Solutions, NEC Scandinavia.

For at markere overgangen blev der den 31. oktober kl. 10 afholdt reception og presse­konference i regi af BSD. På pressekonferencen deltog den danske kulturminister, Carina Christensen, som taler.

For mere information kontakt venligst:
Mats Wenner, Sales Manager, Network Solutions, NEC Scandinavia, tlf: +46(0)8 635 93 24
Ann Kjellser, Business Development Manager, NEC Scandinavia, tlf : +46(0)8 635 92 63

Om NEC Scandinavia AB
NEC er en af verdens førende leverandører af data- og telekommunikationsprodukter. Virksomheden blev grundlagt i Tokyo i 1899 og er i dag en koncern med ca. 150.000 ansatte og en omsætning på 42 mia. USD. NEC producerer over 15.000 forskellige produkter fra mikrochip til satellitstationer. NEC Scandinavia AB blev etableret i Norden i 1984 og har i dag kontorer i Oslo, Helsinki og Stockholm, hvor hovedkontoret ligger. NEC's produktudbud i Norden og Baltikum omfatter projektorer og lcd-skærme samt IT-løsninger til virtualisering og tynde klienter. Virksomheden har også et bredt produktudbud rettet mod tele- og bredbåndsoperatører, der bl.a. omfatter backhaul-løsninger som omfatter mikrobølgelink, optisk transmission og migreringløsninger til alle IP, Femtoceller, LTE-net samt access-produkter til bredbånd. For yderligere information besøg: www.nec.dk

Relevant information

http://www.nec.dk


Pressekontakt


Firma

NEC Scandinavia AB
Kronborgsgränd 11
164 87 Kista, Danmark

  +46 (0)8 635 92 63
  +46 (0)73 350 92 63

http://www.nec.dk

Modtag nyheder fra NEC Scandinavia AB på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater